foran eller bagved livet?

'Religion er flugt fra livet' skrev teolog P.G.Lindhard (1910-1988) i et eksistensteologisk essay om forskellen på religion og evangelium. Sagen er den, at det kristne evangelium slet ikke er en religion, men livets eksistentielle fordring fortættet og gankse vist iklædt en mytologisk sprogdragt. I dag kan vi måske undvære mytologien, men ikke fordringen.

• 'Religion lover lykke, evangeliet stiller krav.' (s19)
• 'Religionen byder på sikkerhed, og sikkerhed er just, hvad evangeliet ikke giver, men tværtimod forlanger udleveret.' (s20)
• 'Lykke og salighed er religionens mål, ikke evangeliets.' (s.7)
• 'Evageliet taler om at leve, men leve på en ganske bestemt måde, nemlig således, at man sætter sit liv til, giver det væk, øser det ud, ikke af pligt overfor en række formulerede moralske bud, men af kærlighed, med selvfølgelighed, ikke fordi man skal, men fordi man i sin glæde ikke kan lade være.' (s21)
• 'Religion er et spejl, og et spejl viser kun, hvad der spejler sig deri; derfor afslører religionen kun menneskets inderste drøm, og at den kun er en drøm. Evangeliet sætter et menneske [...] under befaling og byder han selvforglemmende at gøre Guds vilje.' (s22)

P.G.Lindhadt (1961) Religion og evangelium. Hans Reitzels Forlag

Min hovedtese er at selvledelse, leadership, bæredygtighed, det anerkendede paradigme, positiv organisationsteori - kort sagt det senmoderne ledelsesparadigme - KUN kan lykkes, hvis det formår at knytte sig til eksistentielle fordringer, som for eksempel det 'religionsløse' evangelium. Hvis ikke forbliver det anerkende paradigme kun et spejl, der ikke formår andet end at spejle de gode intentioner.

Leadership må ikke bare blive en emancipationsideologi, men noget der kan fordre mennesket så meget, at vi slet ikke behøver management - i hvertfald ikke i samme grad.