tirsdag den 31. juli 2012

Coaching er skabt til tennis – ikke til selvet

Jeg har netop læst et par skarpe klummer i Politiken af lektor Rasmus Willig fra RUC. To hårde stød mod bl.a. kursusindustriens humanistiske charlataner med alt deres åndelige affald.
Læs dem her:
04/4 10 Coaching er skabt til tennis – ikke til selvet
30/7 12 Positive tanker er en ny form for mental racisme

Intet er mere positivt end en ordentlig kritisk tanke.

mandag den 30. juli 2012

Efter ferien selvledelse: Snig dig tilbage!

Her er et forslag til alle, der frygter indbakke-chokket mandag morgen efter ferien: Snig dig tilbage til jobbet. Tag et par arbejdsdage i et mødelokale eller hjemmefra uden at din chef eller dine kollegaer ved at du er tilbage på pinden igen. Udskyd indbakken i endnu et par dage og brug tiden til at få prioriteret det vigtigste fremfor det, der haster. Læg fx en overordnet slagplan for det kommende efterår eller kast dig over det udviklingsprojekt som tænder din indre glød, men som du ikke kan finde tid til i hverdagene. Kort sagt: kom på forkant af det kommende arbejdsefterår.