Vi kommer aldrig udenom trædemøllen

Den britiske ledelsesprofessor Lynda Gratton fortæller i dette klip om arbejdslivets nye trends, at de nye x- og y-generationer ikke rigtig gider den der trædemølle som hun og hendes forældregeneration  accepterede som et grundvilkår.

Men trædemøllen er kommet for at blive siger Gratton. Vi får aldrig en teknologi, der kan tage trædemøllen ud af livet. I kippet svarer Gratton ikke på, hvad vi så stiller op med dette gab imellem livets trædemølle-vilkår og senmodernitetens hedonistisks livssyn - og det er en skam, for det er det interessante spørgsmål.

Skal de tækkes eller tæmmes? lød overskriften på en ledelseskonference for nogle år siden. Svaret er ikke entydig.

Gratton holder i øvrigt oplæg i København den 11.sept. Et arrangement af Dansk Erhverv.
Se mere på LyndaGratton.com

Efter ferien selvledelse: Snig dig tilbage!

Her er et forslag til alle, der frygter indbakke-chokket mandag morgen efter ferien: Snig dig tilbage til jobbet. Tag et par arbejdsdage i et mødelokale eller hjemmefra uden at din chef eller dine kollegaer ved at du er tilbage på pinden igen. Udskyd indbakken i endnu et par dage og brug tiden til at få prioriteret det vigtigste fremfor det, der haster. Læg fx en overordnet slagplan for det kommende efterår eller kast dig over det udviklingsprojekt som tænder din indre glød, men som du ikke kan finde tid til i hverdagene. Kort sagt: kom på forkant af det kommende arbejdsefterår. 

Balance er en anstrengelse - derfor er den også produktiv!

Psykologen, ingeniøren, filosoffen og telogen har fundet sammen for at sætte fokus på balance og produktivitet. Vi er i dag interviewet i Børsen Executive hvori vi efterlyser et opgør med industrisamfundets ufleksible mindset. Læs interviewet her: Børsen: Balance i livet skaber gevinst på bundlinjen

I sidste uge have vi en kronik i Berlingske Tindende. Læs den her: Væksten er i balancen.

Væksten er i balancen...

Har i dag en kronik i Berlingske sammen med tre andre forskere i arbejdslivsbalance, hvori vi skyder fem myter ned. Læs kronikken her: http://www.b.dk/kronikker/vaeksten-er-i-balancen

Engagement har en pris

Der er forskel på, at deltage i noget og så at engagerer sig i noget. Selvledelse er en engagementteknologi. Den er invaderende. Derfor er den farlig. Den vil uundgåeligt koste dig noget. Du kan ikke forblive den samme.

I min optik er det dog ikke i sig selv et problem, at engagement koster noget af os. Problemet indtræffer når vi engagerer os i noget, der ikke er værd at engagere os i. Det, der ikke er værd at engagere sig i, skal man højst kun deltage i. Og det er altid ens egen afgørelse - hvornår noget er værd at engagere sig i.

Hvis man skal engagere sig i arbejdslivet, skal arbejdslivet følge engagementbegrebets love!

Jeg tror at mennesket jævnligt har brug for forløsning. Vi har brug for, at denne erfaring af forløsning melder sig i hverdagen, i det almindelige liv, i ens virkefelt, i arbejdslivet. Denne forløsning kommer ikke uden engagement. Derfor - for sin egen menneskelige og eksistentielle skyld - skal man engagere sig. - En anden af engagementbegrebets love er, at man ikke kan engagere sig i det, der kun har værdi for én selv. Der skal ligge en værdiskabelse (for andre) i engagementet, hvis det skal virke forløsende.

Konklusion: Det er både muligt og legitimt at tale om engagement i arbejdslivet. Det skal bare installeres med det rigtige fortegn, nemlig som en menneskeligt fænomen og ikke et strategisk HRM fænomen.

(Se flere striber på http://www.implementingscrum.com/)

Vocation

Kristeligt Dagblad har denne sommer sat fokus på kaldet og dets 'genkomst' i moderne arbejdsliv. Temaet indledes med en opgørelse der viser at 29% af danskerne opfatter arbejdet som et kald.

Særligt var jeg begejstret for Bo Kristian Holms kronik (16.juli 2010) om det klassiske kalds uaktualitet. Jeg mener med Holm, at der i vores tid er tale om en afvisning af netop et calvinistisk kaldsbegreb opkaldt efter reformatoren Jean Calvin (1509-1564) og videreformuleret af sociologen Max Weber (1864-1920). Et lutherske kaldsbegreb har derimod, efter min mening, stadig aktualitetspotentiale. Det er faktisk noget af det, jeg vil forsøge at vise i min PhD-afhandling. Problemet er ikke kaldet med Calvin! Hans kaldsbegreb ender med at blive nådeløst og selvberoende. Ukristeligt - vil jeg mene.

Om den lutherske kaldstanke skriver Holm: "Kaldstanken er en modvægt til den enkeltes egeninteresse, fordi den orienterer den enkelte mod det, som omverdenen har brug for."

Øvrige citater fra artiklen: En stemme, der ikke kan overhøres:

• 
  
  "Et kald rækker ud over den private selvudvikling." Kirstine Helbo Johansen
• 
  
  "At følge sit kald kræver disciplin og modenhed kombineret med en fortsat åbenhed og lydhørhed. Især i en samtid, der som vores er præget af støj og forstyrrelser i form af tilbud om underholdning og evige opfordringer til at tjene og bruge penge og følge moden." Jakob Kowalski
• 
  
  "Det har meget at gøre med meningsfuldhed. I virkeligheden er meningsfuldhed et udtryk, man nok i dag bedre kan bruge frem for kald." Steen Hildebrandt
• 
  
  "I det nye arbejdsliv ser man arbejdet som noget andet end en pligt – som noget, der udvikler selvet. Man er i pagt med sit arbejde og investerer sit hele selv. Arbejdet er ikke begrænset af faste aftaler i en kontrakt, men er en aftale med perforerede grænser, der rækker ind i hele vores liv. Samtidig er det stærkt identitetsskabende at have et engagerende job og noget, man spejler sig i." Kirsten Marie Bovbjerg
• 
  
  "Kaldet kan også bruges som retfærdiggørelse af totalitarisme, hvis man følger det blindt – det er faren ved det." Jakob Kowalski

Mensch.dk - Hvis jeg skulle vælge et reklamebereau...

"I skal ikke være bange, for frygt slår tanken fra"

Under overskriften 'Reklame uden stress' bragte Kristeligt Dagblag i går et spændende interview med Mensch direktør Frederik Preisler om arbejdsliv, stress og menneskesyn. Mensche er bl.a. kendt for deres helsidsannoncer med kontroversielle overskrifter, hvor de fremfører forskellige holdninger og budskaber.

Pluk fra artiklen:
Om performance: "Hvis man pisker hestene for hårdt, løber de ikke lige så længe og smukt."
"Vi tror ikke man kan være dygtig, hvis man er panisk."

Om arbejdsdagen: "Det minder lidt om en børnehave, hvor man møder om morgenen, hænger sit tøj på en knage og leger med tudser til klokken 12, hvor der er mad. Derefter leger man videre til klokken 17, og så er det hjem."

Samfundsanalyse: "Vi har aldrig være så materielt velstående og åndeligt forarmede som nu. Vi er så korrumperede, at ingen har lært noget af finanskrisen."

Om religion: "Nogle vil mene at vi mangler en eller anden form for religiøst rygstød. .... Vi lever i en tid, hvor religion for mange har spillet fallit,  men vi har ikke noget at sætte i stedet."

Det afgørende spørgsmål: "Min far var filosof og brugte et helt liv på at formulere det afgørende spæørgsmål: hvad sætter vi i stedet for de eksisterende magtkoncentrationer, som er effektive, men også ødelæggende? Han nåede ikke frem til et svar, og jeg ved det heller ikke."

Om work-life balance: "De mange år i branchen har ikke være ødelæggende for mig. Jeg har trods alt altid haft en distance til det, jeg laver. Men jeg har set masser af mennesker omkring mig gå ned, fordi de har dyrket 'mit job er mit liv'-kulturen."

En mand og et firma med indsigt!!!

Angående det sidste citat om distance til arbejdet; jeg forstår ham godt. Mener dog stadig at det er muligt at etablere en eksistentialitet omkring sit arbjede, der gør at det ikke bliver nødvendigt at installere denne distance. Jeg tror at behovet for distance (eksistentiel beskyttelse) hænger sammen med den manglende besvarelse af det afgørende spørgsmål. - Det er ihvert fald afgørende, at hvis man skal give sig til sit job, skal det være værd at give sig til.