Vi leger med ilden - når vi organiserer selvledelse!
Hvad i alverden har SL at gøre med det 20.århundredes værste totalitære regimer? Er selvledelse ikke netop modsætningen til disse regimers uniformering, disciplinering og militarisering af hele civilbefolkninger.
Jo - bestemt. Den ægte selvleder går ikke bare i takt. Han/hun tænker selv, fordi han/hun dybest set vil sig selv.
Ikke desto mindre er det netop denne risiko for totalisering som den kritiske forskning meget advarende påpeger er tilstede i selvledelsesbegrebet. Der er selvfølgelig ikke tale om en decideret
ond totalisering som fx nazisme og fascisme, men om
en snigende tæmning af mennesket baseret på en særlig nyttelogik som mennesket ukritisk downloader fra markedskapitalismen og installerer i personligheden.
»Vi opfører os for disciplineret i nutidens samfund, vi finder os i for mange ting. Vi er ekstremt lovlydige og regelrette. Ikke mindst i Danmark.« siger filosof
Søren Gosvig Olesen, i en artikel i
Information.
Hvis selvledelse alene betyder at du skal lede dit selv således, at du bringer ikke bare din faglighed men hele dit selv i overensstemmelse med disse kapitallogikker, ja så et vi meget tæt på definitionen af et totalitært regime.
Problemet er ikke så meget at vi leder os selv - for det gør vi hele tiden. Problemet opstår når vi i corporate vil organisere denne selvledelse. Derfor - for at undgå en totalisering af selvledelse, er det afgørende at vi installerer en modvægt (modmagt) i vores selvledelsesdesign. Vi må installere det frie, det a-strategiske, det unyttige, det humanistiske, det eksistentielle - kort sagt:
vi må installere et værensbegreb i vores selvledelsesdesign. Du er menneske først, og dernæst chef, medarbejder, konsulent eller hvad du nu er.
Det er selve driftigheden, der kan være farlig.
Jeg mener bestemt der ligger en totaliserende trussel i selve tanken om ledelse af selvet. Derfor læser jeg bl.a. den jødiske filosof
Hannah Arendt (1906-1975), der i sin analyse af totalitarismen afviser at den totalitære ideologi kan afskrives som national perversion. Totalitarisme er derimod en latent trussel, der bor i os alle. Og hendes påstand er ifølge Einar Øverenget
"at totalitarismens radikale ondskab udspringer af driftigheden, af de mennesker som omgående lade den ene nyttige handling følge af den næste - uden andet ønske end at gøre deres pligt". (Øverenget:
Hannah Arendt, Gads Forlag, 2002, s9). "Det forfærdelige er" konkluderer Øverenget "at sådanne driftige mennesker er en eftertragtet vare i den moderne verden."
Note: Arendt er bestemt ikke anti-driftig. Hun var selv et driftigt menneske og i hendes analyse af arbejdsbegrebet (hvor et af hendes vigtigste pointe var, at vi må skelne mellem arbejde som slid, som frembringelse og som handling) påpeger hun (ifølge EØs98) "at et liv uden handling ikke ville være noget liv for et menneske".
Konklusion: Vi skal være driftige, men vi skal være driftige på en måde, hvor vi hele tiden er os selv bevidste om driftighedens lumske dehumanisering. Selvledelse er en måde at være driftig på, og vi
skal "give til markedskapitalismen, hvad markedskapitalismens er".
(jf: "Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er" Matt.22,15-22). Men - vi skal også forstå at selvledelse samtid er en eksistensform. Det er ikke kun at lede sig selv, men også at lede
efter sig selv (dvs. livet, meningen, lykken, nærværet, glæden ect.). Du skal derfor også give til dig selv, hvad dit er.
På det organisatoriske plan er det vigtigt at management og nok især HRM er sig bevidste om at denne risiko for totalisering er latent tilstede i bl.a. selvledelsesbegrebet. Hvis man tror at totalisering aldrig vil kunne ske i ens eget miljø - er der allerede grund til at tænde den første advarselslampe.
