"Lys uden varme er helvedes kval"

En stærk salmestrofe af højskolemanden, dannelsestænkeren og præsten N.F.S.Grundtvig.

Oplysning, frihed og mydighed gør det ikke alene. Man må tillige finde noget at varme sig ved, noget at brænde for. Væren (dasein) gør det ikke alene, man må finde noget at bruge sin væren på...

Selvledelse kræver lidenskab hvis det skal være andet og mere end autonomi. Og man kan nu engang ikke brænde for sig selv!

"Da lærte jeg arme i midvinter sval

at lys uden varme er helvedes kval

ej græde jeg kunne for Gud eller ven

kun grue og grunde og grue igen

jeg kæmpe mig ville til kærligheds kilde

omskabe jeg ville mig selv"

(fra digtet Nyårsmorgen 1824)

Selvledelsens skjulte opgave...

Det at være sig selv, kommer ikke af sig selv. Her Søren Kierkegaard  i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift:

"Man troer i Almindelighed at det at være subjektiv er ingen Kunst. Nu, det forstaaer sig, ethvert Menneske er jo ogsaa saadan et Stykke Subjekt. Men nu at vorde det man saadan uden videre er: ja hvo vilde spilde sin Tid derpaa, det var jo den meest resignerede af alle Opgaver i Livet. Ganske vist; men allerede af den Grund er den saare svær, ja den sværeste af Alle, netop fordi ethvert Menneske har en stærk naturlig Lyst og Drift til at blive Andet og Mere. Saaledes gaaer det med alle tilsyneladende ubetydelige Opgaver: netop denne tilsyneladende Ubetydelighed gjør dem uendeligt svære, fordi Opgaven ikke ligefrem vinker og saaledes understøtter den Higende, men fordi Opgaven arbeider ham imod, saa der hører uendelig Anstrængelse til blot her at opdage Opgaven..." (SKS 7, 122)

Led dit liv med succes!

Jeg har engang læst Steven Coveys Syv gode vaner og bogen har bestemt inspireret mig til at være mere proaktiv og til at ville noget mere med mit liv, og ikke bare lade mig lede af humør, tilfældigheder og sindsstemninger. Men, jeg er også glad for at jeg forlængst har lagt bogen fra mig.

Syv gode vaner overfører nemlig en metode hentet fra erhvervslivet, fra det materielle, til det menneskelige, det åndelige/sjælige. Og netop derfor kan projektet ikke lykkes.

Et tankeeksperiment: hvad ville der ske med kunsten hvis kunstnere læste og tog til sig principperne om de syv gode vaner. Ville en sådan kunst kunne inspirere? Jeg tror det ikke. Og hvad ville der ske med prædikenen, hvis præsten prædikede ud fra disse principper? Ville det være en prædiken med livs- og inspirationskraft? Jeg tror det ikke.

Sagen er den, at der er noget i livet der ikke skal ledes, men derimod leves. I det øjeblik vi forsøger at lede det, mister vi det. Der er simpelhen noget i livet der er større, end os og vores forestillinger og mål med livet. - Hvis du virkelig vil erobre livet, må du underlægge dig (under) det. Hvis du virkelig vil lykkes med livet, må du komme i overensstemmelse med dine fejl og fiaskoer, og netop ikke tro at du kan blive fri af dem.

Hvis vi skal have næring til den opgave at leve livet, må det hentes fra et andet sted. Her hjælper ikke vores erfaringer fra vores succeser med de timelige opgaver (fx at bygge kraftværker og rejse vindmøller). Her hjælper det ikke at være måltret, men derimod at være åben. Her hjælper det ikke at kunne føre sig selv frem, men derimod at kunne søge efter sig selv. Her skal ikke styres og ordnes men leves, leges og elskes.

Så pas på med at ville have en succes med selve livet. Livet er en kraft du aldrig kan få magt over. At have magt over sit liv, kalder vi at tage sit liv. Men du skal jo netop ikke tage dit liv (hverken bogstaveligt eller i overført betydnig), det er livet, der så at sige skal tage dig. Du skal når den dag kommer ikke dø fra livet, men af det.

Steven Covey og andre kan hjælpe dig hvis dit ideal med dit liv er ovenstående billede. Men hvis dit ideal er nedenstående billede, har du brug for noget, der kommer et helt andet sted fra.



Teologisk kritik af vor tids perspektivløse individualisering/subjektivering

Jeg fik forleden af Ole Fogh Kirkeby anbefalet en fantastisk bog af filosof, præst og teolog Leif von der Wehl Mikkelsen. Bogens hovedanliggende er at etablere en ny metafysik, en ny ontologi ved at samtænke filosofi og teologi på en ny måde.

Bogen er vanskelig. Der er meget jeg ikke kan forstå, og indimellem synes jeg han virker noget vred, men det er nok bare mig. Har endnu ikke fået læst så meget, men forordet er helt fantastisk - hvorfra de følgende citater stammer. En booster for den teologiske selvtillid. Læs her:

----------------------------------------------------------

Individualitetens æra er ved at kulminere... Autonomien er blevet drevet ud i sin yderste konsekvens, og tilbage sidder vi med en verden, opsplittet i millioner af inddivider, som er isoleret fra hinanden og hver især opbygger sin egen lille private verden...

Individualismen tåler hverken nogen over sig eller en afhængighed af noget andet. Al dybere sammenhæng i tilværelsen bandlyses. Resultatet er det paradoksale, at autonomien og individualiteten svækkes og langsomt udraderes. Individualiteten opsluger eller opæder simpelthen sig selv. Selvstændigheden kan ikke opretholdes i selvstændighed. Individualiteten bliver hermed uægte. En subjektivitet, der udelukkende bygger på subjektivitet, er dømt til undergang, og det er jo netop det der er sket. Op gennem historien er subjektivitet blevet mere og mere subjektivt og dermed løsrevet fra sit ophav. En virkelig selvstændighed kræver en sammenhæng med det objektive i tilværelsen - med Gud. En virkelig individualitet er tæt om intimt forbundet med Gud...

Både det menneskelige subjekt og det guddommelige objekt bliver drevet ud i det deformerende. Superindividualisme og superobjektivisme fører til ophævelse af ægte individualitet og ægte objektivitet....

De bibelske tekster bliver til kogebøger, der giver os den 'rigitge' opskrift på kristendom i stedet for at bære det, de skulle være, en transcenderende inspiration og kilde, der udspringer af den dybeste form for frihed, grundet i det guddommelige og transcendente...

Det der trænges til, er således en teologi eller religionsfilosofi, der kan gå i spænd med traditionen, men som kan åbne sig imod nye erfaringer og nye tanker...

Og en teologi, der er i stand til at tage højde for, at det moderne individualitetsbegreb er i opløsning og erstatte det med et langt mere ægte individualitetsbegreb, der i højere grad udviser en sammenhæng med objektiviteten: Gud.

Forlaget Hovedland, 2007. Citeret fra s.13-17.

Heroisk selvledelse

Selvledelse er et genstridigt modsætningsfyldt begreb. Bl.a. fordi selvet ikke kan være heroisk og fordi ledelse egentlig ikke kan være andet.

"If you want ENGAGEMENT - 'self directed' is better..."

Se her: Daniel Pinks tegnefilm om motivation og personlig drivkraft.
Economic Man er bare så død!

At være menneske imellem formering og deformering

"I could be, I should be, I ought to be, I am..."

Der er noget der former os og noget der deformer os. Kunsten er at kende forskellen, men det er særdeles vanskeligt fordi formeringerne og deformeringerne ligner hinanden til forveksling. Og problemet med deformeringerne er jo, at vi ofte først opdager dem når det er for sent.

Jeg har dette billede (selvportræt) af Karsten Auerbach derhjemme som er både inspirerende og provokerende. Det er inspirerende fordi det er eksistentielt, og provokerende fordi det insisterer på at mennesket ikke kan frelse sig selv.

(Nu må vi selvfølgelig ikke blive ukritiske overfor, at det religiøse og i særdeleshed kristendom - især virkningshistorisk - har gjort sig skyldig i en voldsom derformering af mennesket.) - Der er bare ingen vej udenom mener jeg. Mennesket må sætte sig i forbindelse med en normativitet for at blive formet. Problemet er bare, at alle historiens normativiteter også de aller ædleste af slagsen let bliver årsager til deformeringer.

Problemet er at vi ikke uden videre bare kan lade os forme af konventionerne og normerne i samfundet omkring os. Man skal ikke bare smelte sammen med samfundet - heller ikke arbejdslivet (selvledelse!). At tage sit liv på sig er eksistentielt, dvs det er ens egen opgave og kan ikke løses af chefen, konen, samfundsnormen, coachen eller psykologen.

Men vi kan heller ikke uden videre bare lade os forme af os selv. Vi har det simpelthen ikke i os alene. Det må fremkaldes i mødet med den anden / det andet. Løsningen er ikke - som det ellers prædikes i tiden - at vi bare skal grave os endnu længere ind i os selv. Den jeg skal være - er ikke gemt et eller andet sted inde i mig - men er netop noget der fremtræder for mig, når jeg engagerer mig i andet end mig selv. (Kierkegaard)

Hvad skal vi dog stille op? Systemet kan ikke forme dig. Ej heller kan du overlades til at forme dig selv. Løsningen er måske at det er livet selv der skal forme dig. Men livet - hvad er det? Det skal jo rumme en normativitet for at forme. At leve er ikke det samme som at overleve. Der er mere til livet selv end dette blot at stille sig til rådighed for impulser, lyster og stimuli.

Hmm livets styrelse, livets ledelse - hvordan kan man tale om det?

et par replikker om den ubetingede vilje...

'Det er ikke fordi det er svært at jeg ikke kan, det er fordi jeg ikke kan at det er svært!'

Om at ville det man skal: 'Jeg kan aldrig komme til at ville det jeg skal hvis ikke vijlen allerede er der'

Der er noget, der gør sig gældende her, og som vi må blive meget bedre til at forstå, hvis vi skal lykkes med sådan noget som selvledelse. Hvis jeg fx tror at jeg kan komme til at ville det jeg skal, alene fordi jeg skal det, har jeg i den grad udsat mig for en selvforførelse. Viljen bestemmer selv hvad den vil. Den er på mange måder autonom.

For at lykkes med organisation, må vi først lykkes med det menneskelige

Her et argument for humanisme i organisation fremført af Chester Barnard i The functions of the executive fra 1938:

"I have found it impossible to go far in the study of organizations or of behavior of people in relation to them without being confronted with a few questions which can be simply stated. For example: 'What is an individual?' 'What is a person?' 'To what extent do people have power of choice or free will?' The temptation is to avoid such difficult questions, leaving them to philosophers and scientists who still debate them after centuries. It quickly appears, however, that even if we avoid answering such questions definitely, we cannot avoid them" (1968/1938, p. 8).

Citeret i Domènec Melé The Challenge of Humanistic Management, 2003, Journal of Business Ethics 44:77-88

Ledelse og organisationsteori må tale med filosofi, teologi og humanistiske videnskaber for at få besvaret disse spørgsmål. Et er sikkert - nemlig at ledelse og organisationsteori ikke kan finde svaret på disse spørgsmål i dem selv.

Se også The Humanistic Management Network

Be Yourself--More--With Skill

I Rob Goffee og Gareth Jones bog 'Why should anyone be led by you?' fremføres dette enkle men også komplekse slogan: Be yourself more with skill. Bogen handler om det autentiske lederskab.

maverick [´mæverik] sb. (am.) kalv som ikke er brændemærket; (om person) individualist; enegænger; uortodoks partitilhænger.

Fik bogen anbefalet af en særdeles spændende HR-tænker i Novo Nordisk, Henrik Hjorth. - Grundtanken synes at være at det ikke er nok at være dygtig, målret, dedikeret osv.(skill), ej heller er det nok at være menneskelig, selvstændig, autentisk - sig selv (maverick); men at det er i kombinationen af disse to at den egentlige værdiskabelse, mening og forløsning finder sted.

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig hele den dynamiske tænkning der finder sted her. Der er et spændingsforhold mellem det at være sig selv og så at leve op til de krav der stilles én. Denne spænding er både et modsætningsforhold men også en gensidig afhængighed. Det er med andre ord et paradoks.

Modellen er god, men også for simplistisk. Jeg er altid skeptisk overfor de forsimplinger af paradoksaliteter, hvor de reduceres til en 50/50 balancering. Jeg tror nemlig ikke at paradis ligger ude i det yderste hjørne af kvadrant B.

Forholdet mellem autenticitet og kunnen/virke (mellem dannelse og kompetence) går ikke op. Det lader sig ikke løse.

(Hvis man vil tænke teologisk om dette kunne man gøre det med 'lov og evangelium' dikotomien. Det er dog ikke bare en dikotomi, for teologien taler også om lovens 3.brug (Melanchthon: frie fra lovens anklage, men ikke dens lydighed (obedientiam)). - Imperativerne (krav om skill) kommer efter indikativerne (just be yourself) har Bultmann understreget!)

Selvledelse - helt ude i skoven

Kursusleder, konsulent og coach Merete Munkholm Lenbroch tilbyder en fordybende retræte i eksistentiel selvledelse den 3.-7.november. Dette er selvledelse for dem der virkelig mener det!

Læs alt om retræten på: Retreat i selvledelse.

Selvledelse må altid begrundes dobbelt

Hvis vi forstår selvledelse som en sammensætning af to selvstændige og forskellige begrebslogikker (selv + ledelse) må selvledelse nødvendigvis begrundes normativt, absolut og intransitivt i begge logikker for at eksisterer.
Selvledelse må både begrundes i ledelse og i subjektivitet.
Kun hvis 'selvet' kan tænkes med ledelse og ikke imod ledelse (som i klassisk management teori, HRM,Corporate Governance mv.) kan man tale om selvledelse. Men samtidig gælder det også, at kun hvis 'ledelse' kan tænkes med selvet og ikke imod selvet (som i kritisk teori) kan man tale om selvledelse.

Selvledelsens geometriske figur er således ellipsefiguren fordi selvledelse ikke har én pol men to.

Læs mere om eillipsefænomenet her: http://milesmathis.com/ellip.html

Intet nyt under solen...

Jeg må sige at jeg er meget skeptisk overfor al tale om transhumanisme, altså forestillingen om at der er noget radikalt nyt ved det at være menneske. Jeg deler ikke den novationsbesættelse som synes at præge megen  samtidsfilosofi især den franske af slagsen:

Dette klip er fra et kursusprogram fra Dispuk om livsfilosofi ved Anders Fogh Jensen. Det er i det hele taget meget spændende og jeg kunne egentlig godt tænke mig at deltage. Jeg mener også at Dispuk og Fogh Jensen har fat i den lange ende, og at det de kan, er netop det vi har brug for i erhvervsliv og organisationer.

Men det er bare ikke nyt. Og selvledelse er som sådan heller ikke noget nyt. Det er når vi gør det til noget nyt at vi skaber problemer for os selv, fordi vi kommer til at indbygge en afstand til det vi allerede er her og nu. Denne novationsbesættelse er særdeles nådesløst. Det er et meget anstrængt grundlag at bygge på. Jeg er meget mere tilhænger af at i vi i stedet prøver at komme i overensstemmelse med os selv.

Jeg er med på at Heidegger har peget på en række problematikker omkring humaisme i det moderne. se tidligere indlæg om dette. Jeg tror bare at trusles om uautenticitet egentlig altid er noget der har truet mennesket. Hver generation og hvert menneske må selv tage denne kamp op. Det er ikke kun noget der angår os i senmoderniteten.

Der er ikke noget nyt under solen konkluderede prædikeren i Det Gamle Testamente. Det er menneskets besættelse af novation, der er problemet, eller rettere denne besættende optagethed af det nye der er problemet. Det er en skrue unden ende.
- Vi skal noget nyt, den er jeg med på. Vi skal noget mere og vi blive aldrig færdige. Men det skal tage udgangspunkt i en affirmation af det allerede eksisterende. Det er midt i det allerede eksisterende at vi finder potentialet til noget nyt - og ikke i fraværet af det.

Du skal have dig selv med, i det nye du skal være.

At lede sig selv er at overskride sig selv...

"Vi må turde åbne os for andet og langt mere end det vi kan sige os selv. Vi må lytte, lære, turde gå i dybden og ikke blive på overfladen..."

Formuleringen er sakset fra Gudmund Rask Pedersens blog ganske vist i en sag om bibelfortolkning, men det glæder også for selvledelse. Selvet skal ledes netop fordi det ikke har løsningen, meningen, svaret gemt et sted inde i sig. Det skal ledes for at komme ud af og fri af sig selv.

Thyra Frank

Hvor er det fantastisk at en lederskikkelse som Thyra Frank kan være med i toppen af Danmarks absolutte bedste foredragsholdere om ledelse (link1, link2). Det er fantastisk fordi hun synes at være gjort af et helt andet stof og rundet af nogle helt andre værdier end den der handelsskoleuddannet ledelsesideologi. De andre taler ganske vist også i dag om omsorg, autenticitet og socialt ansvar - og det gør de udemærket - der er bare noget andet og meget mere autentisk over Thyra Frank.

Hun er en slags anti-heltinde. Tænk over om du ville ansætte en Thyra Frank i din organisation! Hmm?! Jeg er faktisk bekymret for om vi i moderne organisationer er i stand til at rumme den menneskelighed som Thyra repræsentere. Thyra synes at være på kollisionskurs med corporate governance.
Fru Frank er for mig et selvledelsesideal fordi hun insisterer på at være menneske først. Hun er i kontakt med sin livsfilosofi og tænker den ind og igennem sin ledelsesfilosofi. Et af hendes styrker er at hun synes at kunne hvile i en tro på et overskud som netop ikke er frembragt af hende selv, men som kommer af sig selv, af livet selv. Det minder lidt om det man på handelsskolen kalder for synergi - det er dog en slags synergi med livet! Stærke sager! Hun siger:

"Jeg synes, at livet er en gave. Jeg kan mærke helt dybt inde i mig, at jeg har en meget stor glæde ved livet."

"Hvis folk tvivler på det hele i livet, så kan man i hvert fald finde en mening ved at være generøs med kærlighed til andre mennesker."

Læs portrættet af Thyra Frank her - fra http://www.k.dk/ d. 28.spet 2010 s.8. Bog på vej fra Gyldendals Forlag 8.nov.

Man manipulerer ikke en slave!

Manipulation er et moderne udtryk fordi det implicerer en grad af autonomi. Man manipulerer ikke slaver, men frie. Jo mere frie jo mere manipulation!
Selvledelse er ikke en problematik om udnyttelse og beskyttelse, men en problematik om autonomi og manipulation.
Noter fra Kierkegaard konference Kbh.18-20 aug.2010. Claudia Welz's paper 'Becoming and Overcoming Oneself'

Rammer for selvledelse?

Hvad er det egentligt vi taler om, når vi taler om at sætte rammer for selvledelse?
Er det 'selvet' der skal sætte rammerne for 'ledelsen' eller er det 'ledelsen' der skal sætte rammerne for 'selvet'?

Socail kapital er altid grænseoverskridende

Social kapital handler om at søge ud over sit eget.

Læste en klog bemærkning i Berlingske Nyhedsmagasin af arbejdsmiljøkonsulent Jan Lorentzen fra DI: "Forestiller man sig en stærk social kapital i de enkelte afdelinger, men en svag social kapital afdelingerne imellem, har man en organisation med subkulturer, der ikke samarbejder godt."

kilde: 'Social kapital kræver hård ledelse' Berlingske Nyhedsmagasin  nr. 23. 20-26.august 2010 s.45

Bonusrefleksion: Kan man sige at hvor det for Søren Kierkegaard handler om human kaptial, så handler det for K.E.Løgstrup om socail kapital?

Du ved det allerede...

Den danske teolog og livsfilosof Knud Ejler Løgstrup har en inspirerende skabelsesteologisk tilgang til den menneskelige eksistens:

"Mennesket behøver ikke at reflektere på sin egen selvstændiggørelse, det behøver ikke at reflektere på den opgave at blive sig selv, det har bare at realisere sig i den suveræne livsytring, så sørger livsytringen - ikke reflektionen - for at mennesket er sig selv." (I 'Opgør med Kierkegaard' 2005/1968 s.104)

De suveræne livsytringer er det ubetingede i tilværelsen. Læs mere her.

Det er noget 'just do it' over Løgstrups filosofi. Den har entreprenante tilnærmelser. Er til en vis grad performativ. Men - jeg er dog nok mere enig i Kierkegaard, at vi ikke kommer udenom en filosofisk selvforholdelse. Ligesom det kræver fysisk slid at holde kroppen sund, så kræver det også et mentalt slid at holde ånden sund. Intet kommer af sig selv. Derfor behøver vi også Kierkegaard. - Løgstrup har dog meget ret i at det handler også om at komme tilbage i livet og at blive frigjort fra optagethed af sig selv. Men det er jo netop også en kierkegaards pointe. Tror ikke at Løgstrup har læst Kierkegaard ordentligt.

Selvledelse kræver inspiration!

Stem på Danmarks bedste foredragsholder 2010
http://www.one2speak.dk/afstemning/