Jeg prøver her i eftermiddagsvarmen at forstå Martin Heideggers kritik af humanismen. Humanismen synes forrådt og vi skal derfor gå en anden vej. Den er forrådt af Immanuel Kants etiske maksime, der sætter mennesket som det ultimative mål, forrådt af den moderne teknologi, der islavesætter i stedet for at frigøre, forrådt af psykologiens selvberoende subjektivitet, der i virkeligheden fremmedgør, forrådt af videnskabens evidenskrav, der reducerer mennesket til et funktionsvæsen, forrådt af dannelsestænkningens uundgåelige misdannelse, forrådt af kapitallogikken, der har efterspændt et R (resource) og et M (management) bagved H'et (human) i en sådan grad at H'et nærmest er frarøvet sin egen eksistens...
H'et er ødelagt. Står ikke til at rede. (er der nogen der tænker: transhumanisme?) Heideggers modsvar er 'nærhed til væren'. Det er som sådan ikke mennesket, det handler om, men dets væren.
På mit bord lige nu (lidt tilfældigt, men alligevel med en tilsyneladende rød tråd i og til dette emne):
- Heidegger,Martin. Et brev om 'humanismen'. 2004. Informations Forlag
- Navntoft,Rasmus. 'Heidegger og Humanisme' i Semikolon. nr.10.2005
- Qvortrup,Lars. Pædagogikken viser vejen til det nye Paradis: Vidensamfundet. Information, 31.juli 2008.
- Sharon C. Bolton and Maeve Houlihan. Searching for the Human in Human Resource Management. 2007. Palgrave Macmillan.
- Grøn,Arne. 'Dannelse og karakter' i Kritisk Forum for Praktisk Teologi. nr.58. 1994. (Omhandler Kierkegaards dannelseskritik)
- Gregersen,Niels Henrik. 'Skabelse og selvorganisering - et teologisk tankeeksperiment' i Kirke og Kultur. nr.4 2005
Ingen kommentarer:
Send en kommentar