tirsdag den 15. februar 2011

Kan alt ledes? Skal alt ledes?

Der er på det sidste kommet to interessante bøger om ledelse, med hver deres specifikke ledelsesgenstand. Teologerne Mogens Lindhart og Erling Andersen har skrevet om Ledelse af Tro og sociologerne Rie Skårhøj og Dorte Kappelgaard har skrevet om Ledelse af Frivillige.

Jeg må indrømme at jeg ikke har læst bøgerne - har kun bladret i dem og læst lidt presseomtale m.v. Jeg er dog klart skuffet over teologerne, der for mig synes at være en total kapitulation af det teologiske projekt. Ingen tvivl om at kirken kunne få lidt mere succes, hvis den blev bedre til det der med management, governance, målstyring, målret kommunikation osv. Det er bare ikke det, der er teologiens og troens projekt. Tro er slet ikke en ledelsesgenstand, men noget ubetinget, og dermed en ledelseskilde. Det er fordi vi har sådan noget som tro, at vi i det hele taget har ledelse! Og ikke omvendt. - Opgaven er slet ikke at få ledelse ind i troen, men troen ud i ledelsen. Se, det er teologi!

Denne pointe synes sociologerne at fange i deres bog. Den handler ganske vist ikke om tro i dogmatisk forstand, men om en anden sag, der er ligeså ubetinget, nemlig det at være frivillig. Også det kan udbredes mere med lidt hjælp fra management, og bogen er da også en håndbog heri. Alligevel fornemmer jeg en anden tone i denne bog. Her handler det ikke bare om at den frivillige sektor skal lægge sig ned under et altopslugende ledelsesbegreb, men at moderne ledelse faktisk kunne lære en ting eller to af det frivillige område.

Jeg ville ønske at teologerne havde tage troen ligeså alvorligt som de åbenbart tager ledelsesbegrebet, og som sociologerne tager frivillighedsbegrebet. Se, det kunne blive en spændende bog...

Læs mere om Ledelse af Frivillige her. Besøg forfatterne på Youtube eller tilmeld dig deres kursusprogram. 


fredag den 11. februar 2011

Fra en selvleders erkendelser...

Jeg er nu for alvor igang med min skrivefase. Det er en vanskelig proces. Jeg sidder lige nu med en oplevelse af, at jeg ikke helt er dygtig nok til det jeg gerne vil. Og at jeg samtidig ikke vil det jeg er dygtig nok til. Jeg vil noget mere end det jeg kan.

Nogle vil sige at det er den direkte vej til stress og nedsmeltning. Jeg vil sige at det er det, der er med til at definere mig som menneske. Kan man gøre andet? Er det ikke det Rolling Stones har sunget om?

Jeg håber bare at jeg når at blive dygtig nok, til det jeg vil. Fristen for denne sags vedkommende er medio november.

(Paulus parafraseret: 'Det jeg vil, det kan jeg ikke. Og det jeg kan, den vil jeg ikke!')

søndag den 6. februar 2011

Hvad er det nu lige der er problemet med selvledelse...

...jo. Hvis nu selvet er et æg, og ledelse er en æggedeler, så tror jeg du ser billedet...