"Folk bliver kedelige...

...hvis ikke de har noget spændende at tro på".

Citatet stammer fra den islandsk forfatter og vinder af Nordisk Litteraturpris, Einar Mar Gudmundsson's farmor. Og denne tænkning synes at præge succesforfatteren.


Gudmundsson argumenterer for at rationalitet og fantasi må gå hånd i hånd. Vi har brug for en bedre balance mellem det åndelige og det materielle. I dag er der megen ubalance. Drømme, fantasi, sanselighed og kærlighed - alle disse subjektive begreber - bliver ikke regnet for virkelighed i dag. I sagaernes tid havde man en anden opfattelse af virkeligheden. Dengang var virkeligheden på en måde større...
Hør det livsbekræftende interview med Gundmundsson her: http://www.dr.dk/P1/Besoegstid/Udsendelser/2012/04/10154844.htm

Selvledelse er en "synkron omsætning"

I forsøgt på at omgå den for filosofien klassiske dikotomi mellem subjekt og objekt introducere teolog og filosof Leif Mikkelsen et begreb om 'de synkrone omsætninger' byggende på Heidegger og Husserls eksistensfilosofi, der siger at "mennesket i sin eksistens indoptager verden, sådan at den menneskelige eksistens og verden udgør en uadskillelig enhed" (Det flydende kors, 2007:41).

Jeg tror vi kun kan tale meningsfuldt om selvledelse, hvis vi forstår det som et interdependent begreb. Hvor begge dele af ordet samtidig omsætter sig selv i det andet. Med andre ord: et paradoks.

Det giver for mig at se ikke mening at tale om selvledelse som hverken selvets frihed fra ledelse, eller selvets totale kapitualtion overfor etinvaderende ledelsesregime. Det første er jo uden ledelse og det sidste er uden et selv. Problemet er dog ikke begrænset til selvledelsesproblematikken. Det er et af de grundlæggende filosofiske problemer:

Mikkelsen "...det er [...] en såre banal kendsgerning, at vi alle rører os uroligt i stolen, når vi stilles over for den i filosofien til hudløshed gentagne påstand om, at vi selv skaber verden ved vores sprog, symboler, tydninger, intentionalitet, vore transcendentale kategorier osv. Det kan da ikke passe, vil de fleste umiddelbart mene, at vi på denne måde har hevet verden og os selv op ved hårene! På den anden side kan det ikke betvivles, at den eneste adgang, vi har til verden, er via os selv, så hvordan kan det påstås, at der findes moget, der er uafhængigt af os og oven i købet bestemmer vore oplevelser, vor eksistens?" (2007:41)

Mikkelsens bog er for mig at se et forsøg på at svare på lige præcis dette spørgsmål. Det har noget at gøre med krydsfeltet mellem tiden og det evige, mellem det immanente og det transcendente, mellem selv og verden, mellem det betingede og det ubetingede... og man kunne blive ved.

Hvad er det der leder os, når vi leder os selv?

Dette indlæg handler om selvledelsens normativitet. Hvad er det man forsøger at leve op til når man vil lede sig selv? Baseret på mine eksistensfilosofiske og eksistensteologiske læsninger er jeg nået frem til at det hverken kan være orden eller frihed. Selvledelse slår fejl hvis det primært handler om at selvet skal underornde sig. Og selvledelse slår fejl hvis det primært forstås som selvets frigørelse fra ydre bindinger.

Corporats kapitallogikker kan lede, men de kan ikke lede selvet i os. Omvendt kan selvet ikke af egen kraft løfte sig selv. Det må ledes og denne ledelse kommer altid udefra.

Selvledelse kan ikke bare overtage erhvervsledelsens normativitet. Men selvledelse kan heller ikke i egen kraft producere den nødvendige normativitet. Der er altså brug for et tredje element. En normativ ledelse der transenderer corporates kapitallogikker og selvets centrering om sig selv.

Jeg tænker at Ole Fogh Kirkebys begreb 'pro-trep-tik' er noget der kan facilitere en bevægelse mod 'det trejde' mod normativiteten. Protreptik betyder 'at vende sig mod det væsentlige'. Det er det samme ord der bruge i den kristne omvendelsesterminologi. Tanken er at vende sig mod noget væsentligere. Ole vil sige: at vende sig mod sig selv. Teologien tænker mere at vende sig bort fra sig selv, for derigennem at opnå ikke bare et mere autentisk selvforhold men også et sandere livsforhold.

Men der er altså noget der er mere væsentligt end noget andet. Hvis du i din livserfaring genkender at der er noget som er værd at efterstræbe og som er mere væsentlig end noget andet, så er betingelsen tilstede for en protreptisk proces.

---

Jeg mener at eksistensteologien har meget lettere ved at tale om en sådan normativitet end eksistensfilosofien. Det 20.årh. nok største eksistensfilosofi Martin Heidegger stiller mennesket - såvidt jeg forstår - uden en sådan normativitet. Uden ledelse. Det er normativieterne og ledelserne der har perverteret mennesket. Ledelse dehumanisere. Jeg mener dog ikke at man kan stille mennesket uden ledelse. Måske er det fordi Heidegger ikke ville underlægge sig en etik, at han stod uden modstandskraft overfor nazismen og lod sig optage i den. Væren alene kan ikke gøre det for os, der skal ledelse til.

Sakset fra religion.dk

5 centrale værker i eksistentialismens historie

• Enten-Eller af Søren Kierkegaard Kierkegaard - skrevet i 1843
• Væren og Tid af Martin Heidegger - skrevet i 1927
• Sisyfos-myten af Albert Camus - skrevet i 1942
• Eksistentialisme er en humanisme af Jean-Paul Sartre - skrevet i 1946
• Eksistentialisme af Johannes Sløk - skrevet i 1964

5 eksistentialistiske citater

• ”Det er utroligt, hvad et menneske kan udholde, blot det føler, at der er en mening med modgangen eller lidelsen” - af Søren Kierkegaard
• "Man brækker sjældent benet, medens man klatrer op ad besværelige stier. Faren opstår, når vi begynder at tage let på tingene og vælger de behageligere stier" - af Friedrich Nietzsche
• "Eksistentialisme er ikke så ateistisk, at den slider sig op i påvisningen af, at Gud ikke eksisterer. Derimod erklærer den, at selvom Gud eksisterede, så ville det ikke forandre noget" - af Jean-Paul Sartre
• "Når man har erkendt absurditeten, undgår man ikke let at skrive en håndbog i lykke. Virkelig? Finder man lykken på så stejle stier? Ja, thi der er kun én verden." - af Albert Camus

Kilde: Religion.dk

Selvledelse via filosofisk vejledning

Praktisk filosofi. For noget tid siden bragte WA (12.5.2010 nr.19. Ideer s.11.) en samtale med filosofi Finn Thorbjørn Hansen om filosofisk vejledning. FTH peger på at den filosofiske vejlederpraksis (fx sokratisk dialog) savner akademisk opbakning:

"Hvis vi skal have studerende, der kan tænke kreativt og kritisk og gå ud og for eksempel blive iværksættere på arbejdsmarkedet.... så er der brug for et universitetsmiljø, hvor man også kan lære at tænke og undre sig uden nødvendigvis at være på vej mod forudbestemte læringsmål eller kompetenceprofiler."

Jeg ser er klar parallel til selvledelse. Før du overhovedet kan overskride dig selv (lede dig selv) må du først kunne undre dig, og den praktiske filosofi kan netop sætte dig der, hvor du kan undre dig.

Pluk fra artiklen:

• "Filosofisk vejledning går imod den måde, der normalt undervises og forskes i filosofi på. I den akademiske filosofi er der fokus på at kunne sine klassikere og referere andre filosoffer - det er dybest set fodnoternes kunstform"
• "Vi er splittede mellem det vi er, og det, vi gerne vil være."
• "Filosofi må ikke kun være en akademisk disciplin."
• "henter ... filosofisk inspiration hos .... Michel Foucault og hans syn på filosofien som livskunst..."
• "man risikere at overse det væsentlige som er at lytte til sagen selv."
• "filosofien har at gøre med noget alment og eksistentielt, der overskrider det psykologiske rum."
• "Vi er blevet opdraget til, at værdier og meninger er noget, vi selv skaber og forhandler og frem til, men jeg mener også, der findes eksistentielle livsværdier, som vi modtager og erfarer, hvis vi engagerer os i livet. Det er det, der bliver overset i en socialkonstruktivistisk tilgang."
• Forskningstradition: "eksistentiel fænomenologi og filosofisk hermeneutik"
• "Kort sagt handler det ikke kun om, hvad jeg vil med livet, men også om hvad livet vil med mig."
• "...den filosofiske vejlednings allervigtigste ærinde [er] at komme i dialog med en levet erfaring og undre sig derfra."
• "Oscar Brenifier repræsenterer... den dannelsesorienterede filosofiske vejleder."