Citater om selvdisciplin...

Jeg overspringede mig selv hen til en side med gode og mindre gode citater om selvledelse og selvstyring...

• "Men are anxious to improve their circumstances, but are unwilling to improve themselves; they therefore remain bound."
• "There are no short cuts to any place worth going."
• "Mountaintops inspire leaders but valleys mature them."

Læs mere her ...

Kierkegaard og selvledelse...

Fik en god snak med Louise Grandal fra KD på Kierkegaardkonferencen. Hun fik åbenbart også talt lidt med Pia Søltoft: "For eksempel bliver man måske nødt til at spørge, hvad et selv er, før man begynder at forsøge at udvikle det". 
Læs hele artiklen her: Kierkegaard er oppe i tiden.

Selvledelse som totalitært regime?

Vi leger med ilden - når vi organiserer selvledelse!

Hvad i alverden har SL at gøre med det 20.århundredes værste totalitære regimer? Er selvledelse ikke netop modsætningen til disse regimers uniformering, disciplinering og militarisering af hele civilbefolkninger.

Jo - bestemt. Den ægte selvleder går ikke bare i takt. Han/hun tænker selv, fordi han/hun dybest set vil sig selv.

Ikke desto mindre er det netop denne risiko for totalisering som den kritiske forskning meget advarende påpeger er tilstede i selvledelsesbegrebet. Der er selvfølgelig ikke tale om en decideret ond totalisering som fx nazisme og fascisme, men om en snigende tæmning af mennesket baseret på en særlig nyttelogik som mennesket ukritisk downloader fra markedskapitalismen og installerer i personligheden.

»Vi opfører os for disciplineret i nutidens samfund, vi finder os i for mange ting. Vi er ekstremt lovlydige og regelrette. Ikke mindst i Danmark.« siger filosof Søren Gosvig Olesen, i en artikel i Information.

Hvis selvledelse alene betyder at du skal lede dit selv således, at du bringer ikke bare din faglighed men hele dit selv i overensstemmelse med disse kapitallogikker, ja så et vi meget tæt på definitionen af et totalitært regime.

Problemet er ikke så meget at vi leder os selv - for det gør vi hele tiden. Problemet opstår når vi i corporate vil organisere denne selvledelse. Derfor - for at undgå en totalisering af selvledelse, er det afgørende at vi installerer en modvægt (modmagt) i vores selvledelsesdesign. Vi må installere det frie, det a-strategiske, det unyttige, det humanistiske, det eksistentielle - kort sagt: vi må installere et værensbegreb i vores selvledelsesdesign. Du er menneske først, og dernæst chef, medarbejder, konsulent eller hvad du nu er.

Det er selve driftigheden, der kan være farlig.
Jeg mener bestemt der ligger en totaliserende trussel i selve tanken om ledelse af selvet. Derfor læser jeg bl.a. den jødiske filosof Hannah Arendt (1906-1975), der i sin analyse af totalitarismen afviser at den totalitære ideologi kan afskrives som national perversion. Totalitarisme er derimod en latent trussel, der bor i os alle. Og hendes påstand er ifølge Einar Øverenget  "at totalitarismens radikale ondskab udspringer af driftigheden, af de mennesker som omgående lade den ene nyttige handling følge af den næste - uden andet ønske end at gøre deres pligt". (Øverenget: Hannah Arendt, Gads Forlag, 2002,  s9). "Det forfærdelige er" konkluderer Øverenget "at sådanne driftige mennesker er en eftertragtet vare i den moderne verden."

Note: Arendt er bestemt ikke anti-driftig. Hun var selv et driftigt menneske og i hendes analyse af arbejdsbegrebet (hvor et af hendes vigtigste pointe var, at vi må skelne mellem arbejde som slid, som frembringelse og som handling) påpeger hun (ifølge EØs98) "at et liv uden handling ikke ville være noget liv for et menneske".

Konklusion: Vi skal være driftige, men vi skal være driftige på en måde, hvor vi hele tiden er os selv bevidste om driftighedens lumske dehumanisering. Selvledelse er en måde at være driftig på, og vi skal "give til markedskapitalismen, hvad markedskapitalismens er". (jf: "Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er" Matt.22,15-22). Men - vi skal også forstå at selvledelse samtid er en eksistensform. Det er ikke kun at lede sig selv, men også at lede efter sig selv (dvs. livet, meningen, lykken, nærværet, glæden ect.). Du skal derfor også give til dig selv, hvad dit er.

På det organisatoriske plan er det vigtigt at management og nok især HRM er sig bevidste om at denne risiko for totalisering er latent tilstede i bl.a. selvledelsesbegrebet. Hvis man tror at totalisering aldrig vil kunne ske i ens eget miljø - er der allerede grund til at tænde den første advarselslampe.

Et virksomt menneske på dydens overdrev

Når man er på jagt efter selvledelse er man på konstant udkig efter eksempler på det normative selvforhold. Forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen er for mig en person med et eksplicit normativt selvforhold. En anden er Benjamin Franklin - en af USA's founding fathers.

Jeg må sige at jeg er skeptisk overfor det jeg opfatter som en ekstrem selvdisciplinering. Når jeg insistere på en eksistentiel selvledelse, er det fordi jeg netop vil undgå at bestemme selvledelse som selvdisciplinering. Selvdisciplinering er selvfølgelig en vigtig del af selvledelsen, men det må ikke blive den centrale idé, det må ikke stå alene.

Målet med livet er ikke at blive et dydsmønster. Dyderne og selvkontrollen skal ledsages af en vis mængde spontanitet, vilkårlighed, kreativitet og måske endda vildskab. Man kan med rette spørge om det virkeligt er det fuldt ud tæmmede menneske som er mest værdiskabende for corporate.

I anledning af genoversættelsen af Franklins Selvbiografi skriver Kristeligt Dagblad følgende:

Fliden var som nævnt et væsentligt redskab for at opnå succes for Franklin, men han ville mere. Han ville opnå "moralsk perfektion". Som blot 20-årig lavede han en liste over 13 dyder, som han skulle leve op til:

"Mådehold, tavshed, orden, beslutsomhed, sparsommelighed, flid, ærlighed, retfærdighed, sagtmodighed, renlighed, sindsro, kyskhed og ydmyghed." Han lavede et skema, og fire gange om året skulle han i løbet af 13 uger gennemgå alle dyderne.

Jeg synes overdrevet taler for sig selv. I øvrigt har jeg meget respekt for denne entreprenante filosof, politiker og diplomat.

Benjamin Franklin: Selvbiografi. Oversat af Andreas J. Pedersen. Forord af Torsten Jansen. Forlag: Rosenkilde.