torsdag den 20. december 2012

tirsdag den 18. september 2012

Præsten i Oil&Gas

"Som præster har vi fokus på de menneskelige værdier, hvilket er vigtigt i en industri, der er præget af højteknologi og mange penge".

Læs interview med den norske boreplatformpræst Annette Tronsen Spilling i Kristeligt Dagblad 14. sept 2012: http://www.kristendom.dk/artikel/477930:Interview--Praest-paa-boreplatform--Der-er-ingen-krave-eller-kjole-i-mit-erhverv

søndag den 2. september 2012

'Hun blev sin egen værste fjende'

En kritisk bemærkning om vor tids selvudviklingslitteratur:

I dag er Lizl Rand chefredaktør for bladen Q, Psykologi og Tidens Kvinder. Hun kender dermed også til tidens fokus på selvudvikling, men i lyset af sin egen sygdomshistore, erkender hun, at selvhjælpsbøger om selvudvikling kan gære en krise være.

"Da jeg fik angst havde jeg stor indsigt i selvhjælpslitteraturen, men den viden brugte jeg til at slå mig selv oven i hovedet med. Bøgerne havde lært mig, at jeg kunne, hvad jeg ville, og at ansvaret for min lykke var mit eget. Men hvis man hælder den viden i et menenske, som ikke er rodfæstet, så kan man nærmest gøre ondt værre. I selvhjælpslitteraturen er der meget fokus på, at du kan få det bedre og blive rask, hvis du tænker positvt og vil det nok."

En stærk fortælling om angst og genrejsning. Ny bog af Lizl Rand om kampen igennem angsten: "Kom stærk ud af din angst".

torsdag den 23. august 2012

Vi kommer aldrig udenom trædemøllen

Den britiske ledelsesprofessor Lynda Gratton fortæller i dette klip om arbejdslivets nye trends, at de nye x- og y-generationer ikke rigtig gider den der trædemølle som hun og hendes forældregeneration  accepterede som et grundvilkår.

Men trædemøllen er kommet for at blive siger Gratton. Vi får aldrig en teknologi, der kan tage trædemøllen ud af livet. I kippet svarer Gratton ikke på, hvad vi så stiller op med dette gab imellem livets trædemølle-vilkår og senmodernitetens hedonistisks livssyn - og det er en skam, for det er det interessante spørgsmål.

Skal de tækkes eller tæmmes? lød overskriften på en ledelseskonference for nogle år siden. Svaret er ikke entydig.


Gratton holder i øvrigt oplæg i København den 11.sept. Et arrangement af Dansk Erhverv.
Se mere på LyndaGratton.com



tirsdag den 31. juli 2012

Coaching er skabt til tennis – ikke til selvet

Jeg har netop læst et par skarpe klummer i Politiken af lektor Rasmus Willig fra RUC. To hårde stød mod bl.a. kursusindustriens humanistiske charlataner med alt deres åndelige affald.
Læs dem her:
04/4 10 Coaching er skabt til tennis – ikke til selvet
30/7 12 Positive tanker er en ny form for mental racisme

Intet er mere positivt end en ordentlig kritisk tanke.

mandag den 30. juli 2012

Efter ferien selvledelse: Snig dig tilbage!

Her er et forslag til alle, der frygter indbakke-chokket mandag morgen efter ferien: Snig dig tilbage til jobbet. Tag et par arbejdsdage i et mødelokale eller hjemmefra uden at din chef eller dine kollegaer ved at du er tilbage på pinden igen. Udskyd indbakken i endnu et par dage og brug tiden til at få prioriteret det vigtigste fremfor det, der haster. Læg fx en overordnet slagplan for det kommende efterår eller kast dig over det udviklingsprojekt som tænder din indre glød, men som du ikke kan finde tid til i hverdagene. Kort sagt: kom på forkant af det kommende arbejdsefterår. 

fredag den 22. juni 2012

Sjov tekst om den lave danske magtdistance...

Jeg har netop læst Nils Villemoes lille nye bog om ledelse. Den hedder 'Led Selv!' Men bogen kan ikke anbefales. Blot en række strøtanker, der ikke bindes op på noget.

Men jeg faldt dog over denne lille fantastiske fortælling fra 1500-tallet om den lave danske magtdistance. Det er fra en brevveksling mellem Christian den tredje (1503-1559) og den kongelige karetmager Peder Hjulmand.

Vi Kristian den Tredie lade dig Peder Hjulmand vide, at efter Vi har erfaret, at Du kan skabe Os Vogne, som er Os behagelige, saa byde og befale Vi hermed, at Du forføje Dig hid til Os og bringe behørigt Mandskab med Dig, saa der, naar Du kommer hid,  ikke skal ske Os nogen Ophold. Dermed ske Vor Viliie. Kristian Rex

Peder Hjulmand svarede: Vi Peder Hjulmand, selv femte, lader Dig Kong Kristian den Tredie vide, at eftersom vi har Erfaret, at vi kan gjøre Dig Vogne, som behager Dig, saa byde og befale vi Dig hermed at skaffe behørige Materialier, saaledes at Vi, naar Vi kommer, vi ikke skal finde noget Ophold. Hermed ske vor Vilje. Peder Hjulmand

onsdag den 2. maj 2012

"Folk bliver kedelige...

...hvis ikke de har noget spændende at tro på".

Citatet stammer fra den islandsk forfatter og vinder af Nordisk Litteraturpris, Einar Mar Gudmundsson's farmor. Og denne tænkning synes at præge succesforfatteren.
Einar Mar Gudmundsson. Foto: Martin Dam Kristensen © Scanpix

Gudmundsson argumenterer for at rationalitet og fantasi må gå hånd i hånd. Vi har brug for en bedre balance mellem det åndelige og det materielle. I dag er der megen ubalance. Drømme, fantasi, sanselighed og kærlighed - alle disse subjektive begreber - bliver ikke regnet for virkelighed i dag. I sagaernes tid havde man en anden opfattelse af virkeligheden. Dengang var virkeligheden på en måde større...
Hør det livsbekræftende interview med Gundmundsson her: http://www.dr.dk/P1/Besoegstid/Udsendelser/2012/04/10154844.htm

fredag den 2. marts 2012

Balance er en anstrengelse - derfor er den også produktiv!

Psykologen, ingeniøren, filosoffen og telogen har fundet sammen for at sætte fokus på balance og produktivitet. Vi er i dag interviewet i Børsen Executive hvori vi efterlyser et opgør med industrisamfundets ufleksible mindset. Læs interviewet her: Børsen: Balance i livet skaber gevinst på bundlinjen






I sidste uge have vi en kronik i Berlingske Tindende. Læs den her: Væksten er i balancen.


onsdag den 22. februar 2012

Væksten er i balancen...


Har i dag en kronik i Berlingske sammen med tre andre forskere i arbejdslivsbalance, hvori vi skyder fem myter ned. Læs kronikken her: http://www.b.dk/kronikker/vaeksten-er-i-balancen

tirsdag den 31. januar 2012

foran eller bagved livet?

'Religion er flugt fra livet' skrev teolog P.G.Lindhard (1910-1988) i et eksistensteologisk essay om forskellen på religion og evangelium. Sagen er den, at det kristne evangelium slet ikke er en religion, men livets eksistentielle fordring fortættet og gankse vist iklædt en mytologisk sprogdragt. I dag kan vi måske undvære mytologien, men ikke fordringen.

  • 'Religion lover lykke, evangeliet stiller krav.' (s19)
  • 'Religionen byder på sikkerhed, og sikkerhed er just, hvad evangeliet ikke giver, men tværtimod forlanger udleveret.' (s20)
  • 'Lykke og salighed er religionens mål, ikke evangeliets.' (s.7)
  • 'Evageliet taler om at leve, men leve på en ganske bestemt måde, nemlig således, at man sætter sit liv til, giver det væk, øser det ud, ikke af pligt overfor en række formulerede moralske bud, men af kærlighed, med selvfølgelighed, ikke fordi man skal, men fordi man i sin glæde ikke kan lade være.' (s21)
  • 'Religion er et spejl, og et spejl viser kun, hvad der spejler sig deri; derfor afslører religionen kun menneskets inderste drøm, og at den kun er en drøm. Evangeliet sætter et menneske [...] under befaling og byder han selvforglemmende at gøre Guds vilje.' (s22)
P.G.Lindhadt (1961) Religion og evangelium. Hans Reitzels Forlag

Min hovedtese er at selvledelse, leadership, bæredygtighed, det anerkendede paradigme, positiv organisationsteori - kort sagt det senmoderne ledelsesparadigme - KUN kan lykkes, hvis det formår at knytte sig til eksistentielle fordringer, som for eksempel det 'religionsløse' evangelium. Hvis ikke forbliver det anerkende paradigme kun et spejl, der ikke formår andet end at spejle de gode intentioner.

Leadership må ikke bare blive en emancipationsideologi, men noget der kan fordre mennesket så meget, at vi slet ikke behøver management - i hvertfald ikke i samme grad.