Intet nyt under solen...

Jeg må sige at jeg er meget skeptisk overfor al tale om transhumanisme, altså forestillingen om at der er noget radikalt nyt ved det at være menneske. Jeg deler ikke den novationsbesættelse som synes at præge megen  samtidsfilosofi især den franske af slagsen:

Dette klip er fra et kursusprogram fra Dispuk om livsfilosofi ved Anders Fogh Jensen. Det er i det hele taget meget spændende og jeg kunne egentlig godt tænke mig at deltage. Jeg mener også at Dispuk og Fogh Jensen har fat i den lange ende, og at det de kan, er netop det vi har brug for i erhvervsliv og organisationer.

Men det er bare ikke nyt. Og selvledelse er som sådan heller ikke noget nyt. Det er når vi gør det til noget nyt at vi skaber problemer for os selv, fordi vi kommer til at indbygge en afstand til det vi allerede er her og nu. Denne novationsbesættelse er særdeles nådesløst. Det er et meget anstrængt grundlag at bygge på. Jeg er meget mere tilhænger af at i vi i stedet prøver at komme i overensstemmelse med os selv.

Jeg er med på at Heidegger har peget på en række problematikker omkring humaisme i det moderne. se tidligere indlæg om dette. Jeg tror bare at trusles om uautenticitet egentlig altid er noget der har truet mennesket. Hver generation og hvert menneske må selv tage denne kamp op. Det er ikke kun noget der angår os i senmoderniteten.

Der er ikke noget nyt under solen konkluderede prædikeren i Det Gamle Testamente. Det er menneskets besættelse af novation, der er problemet, eller rettere denne besættende optagethed af det nye der er problemet. Det er en skrue unden ende.
- Vi skal noget nyt, den er jeg med på. Vi skal noget mere og vi blive aldrig færdige. Men det skal tage udgangspunkt i en affirmation af det allerede eksisterende. Det er midt i det allerede eksisterende at vi finder potentialet til noget nyt - og ikke i fraværet af det.

Du skal have dig selv med, i det nye du skal være.

At lede sig selv er at overskride sig selv...

"Vi må turde åbne os for andet og langt mere end det vi kan sige os selv. Vi må lytte, lære, turde gå i dybden og ikke blive på overfladen..."

Formuleringen er sakset fra Gudmund Rask Pedersens blog ganske vist i en sag om bibelfortolkning, men det glæder også for selvledelse. Selvet skal ledes netop fordi det ikke har løsningen, meningen, svaret gemt et sted inde i sig. Det skal ledes for at komme ud af og fri af sig selv.

Thyra Frank

Hvor er det fantastisk at en lederskikkelse som Thyra Frank kan være med i toppen af Danmarks absolutte bedste foredragsholdere om ledelse (link1, link2). Det er fantastisk fordi hun synes at være gjort af et helt andet stof og rundet af nogle helt andre værdier end den der handelsskoleuddannet ledelsesideologi. De andre taler ganske vist også i dag om omsorg, autenticitet og socialt ansvar - og det gør de udemærket - der er bare noget andet og meget mere autentisk over Thyra Frank.

Hun er en slags anti-heltinde. Tænk over om du ville ansætte en Thyra Frank i din organisation! Hmm?! Jeg er faktisk bekymret for om vi i moderne organisationer er i stand til at rumme den menneskelighed som Thyra repræsentere. Thyra synes at være på kollisionskurs med corporate governance.
Fru Frank er for mig et selvledelsesideal fordi hun insisterer på at være menneske først. Hun er i kontakt med sin livsfilosofi og tænker den ind og igennem sin ledelsesfilosofi. Et af hendes styrker er at hun synes at kunne hvile i en tro på et overskud som netop ikke er frembragt af hende selv, men som kommer af sig selv, af livet selv. Det minder lidt om det man på handelsskolen kalder for synergi - det er dog en slags synergi med livet! Stærke sager! Hun siger:

"Jeg synes, at livet er en gave. Jeg kan mærke helt dybt inde i mig, at jeg har en meget stor glæde ved livet."

"Hvis folk tvivler på det hele i livet, så kan man i hvert fald finde en mening ved at være generøs med kærlighed til andre mennesker."

Læs portrættet af Thyra Frank her - fra http://www.k.dk/ d. 28.spet 2010 s.8. Bog på vej fra Gyldendals Forlag 8.nov.

Man manipulerer ikke en slave!

Manipulation er et moderne udtryk fordi det implicerer en grad af autonomi. Man manipulerer ikke slaver, men frie. Jo mere frie jo mere manipulation!
Selvledelse er ikke en problematik om udnyttelse og beskyttelse, men en problematik om autonomi og manipulation.
Noter fra Kierkegaard konference Kbh.18-20 aug.2010. Claudia Welz's paper 'Becoming and Overcoming Oneself'

Rammer for selvledelse?

Hvad er det egentligt vi taler om, når vi taler om at sætte rammer for selvledelse?
Er det 'selvet' der skal sætte rammerne for 'ledelsen' eller er det 'ledelsen' der skal sætte rammerne for 'selvet'?

Socail kapital er altid grænseoverskridende

Social kapital handler om at søge ud over sit eget.

Læste en klog bemærkning i Berlingske Nyhedsmagasin af arbejdsmiljøkonsulent Jan Lorentzen fra DI: "Forestiller man sig en stærk social kapital i de enkelte afdelinger, men en svag social kapital afdelingerne imellem, har man en organisation med subkulturer, der ikke samarbejder godt."

kilde: 'Social kapital kræver hård ledelse' Berlingske Nyhedsmagasin  nr. 23. 20-26.august 2010 s.45

Bonusrefleksion: Kan man sige at hvor det for Søren Kierkegaard handler om human kaptial, så handler det for K.E.Løgstrup om socail kapital?

Du ved det allerede...

Den danske teolog og livsfilosof Knud Ejler Løgstrup har en inspirerende skabelsesteologisk tilgang til den menneskelige eksistens:

"Mennesket behøver ikke at reflektere på sin egen selvstændiggørelse, det behøver ikke at reflektere på den opgave at blive sig selv, det har bare at realisere sig i den suveræne livsytring, så sørger livsytringen - ikke reflektionen - for at mennesket er sig selv." (I 'Opgør med Kierkegaard' 2005/1968 s.104)

De suveræne livsytringer er det ubetingede i tilværelsen. Læs mere her.

Det er noget 'just do it' over Løgstrups filosofi. Den har entreprenante tilnærmelser. Er til en vis grad performativ. Men - jeg er dog nok mere enig i Kierkegaard, at vi ikke kommer udenom en filosofisk selvforholdelse. Ligesom det kræver fysisk slid at holde kroppen sund, så kræver det også et mentalt slid at holde ånden sund. Intet kommer af sig selv. Derfor behøver vi også Kierkegaard. - Løgstrup har dog meget ret i at det handler også om at komme tilbage i livet og at blive frigjort fra optagethed af sig selv. Men det er jo netop også en kierkegaards pointe. Tror ikke at Løgstrup har læst Kierkegaard ordentligt.

Selvledelse kræver inspiration!

Stem på Danmarks bedste foredragsholder 2010
http://www.one2speak.dk/afstemning/

Hvad er det der leder os, når vi leder os selv?

Dette indlæg handler om selvledelsens normativitet. Hvad er det man forsøger at leve op til når man vil lede sig selv? Baseret på mine eksistensfilosofiske og eksistensteologiske læsninger er jeg nået frem til at det hverken kan være orden eller frihed. Selvledelse slår fejl hvis det primært handler om at selvet skal underornde sig. Og selvledelse slår fejl hvis det primært forstås som selvets frigørelse fra ydre bindinger.

Corporats kapitallogikker kan lede, men de kan ikke lede selvet i os. Omvendt kan selvet ikke af egen kraft løfte sig selv. Det må ledes og denne ledelse kommer altid udefra.

Selvledelse kan ikke bare overtage erhvervsledelsens normativitet. Men selvledelse kan heller ikke i egen kraft producere den nødvendige normativitet. Der er altså brug for et tredje element. En normativ ledelse der transenderer corporates kapitallogikker og selvets centrering om sig selv.

Jeg tænker at Ole Fogh Kirkebys begreb 'pro-trep-tik' er noget der kan facilitere en bevægelse mod 'det trejde' mod normativiteten. Protreptik betyder 'at vende sig mod det væsentlige'. Det er det samme ord der bruge i den kristne omvendelsesterminologi. Tanken er at vende sig mod noget væsentligere. Ole vil sige: at vende sig mod sig selv. Teologien tænker mere at vende sig bort fra sig selv, for derigennem at opnå ikke bare et mere autentisk selvforhold men også et sandere livsforhold.

Men der er altså noget der er mere væsentligt end noget andet. Hvis du i din livserfaring genkender at der er noget som er værd at efterstræbe og som er mere væsentlig end noget andet, så er betingelsen tilstede for en protreptisk proces.

---

Jeg mener at eksistensteologien har meget lettere ved at tale om en sådan normativitet end eksistensfilosofien. Det 20.årh. nok største eksistensfilosofi Martin Heidegger stiller mennesket - såvidt jeg forstår - uden en sådan normativitet. Uden ledelse. Det er normativieterne og ledelserne der har perverteret mennesket. Ledelse dehumanisere. Jeg mener dog ikke at man kan stille mennesket uden ledelse. Måske er det fordi Heidegger ikke ville underlægge sig en etik, at han stod uden modstandskraft overfor nazismen og lod sig optage i den. Væren alene kan ikke gøre det for os, der skal ledelse til.

Erhvervsteologi og universalargumentet

Hvis det overhovedet giver mening at tale om 'erhvervsteologi' er det afgørende at der er tale om en teologi der vil underlægge sig det universalistiske argument (at det der måtte gælde for den enkelte, kun gælder hvis det kan gælde for alle. Ikke noget med at forbeholde frelsen til de udvalgte).

Universalargumentet tilskrives ofte Kant som fx her i Frederik Stjernefelts anmeldelse af Jespersen & Pittelkovs nye debatbog om Islam i Europa (Weekendavisen, Nr.34.27.aug.2010.Bøger s.2):

"Problemet er vel snarer det, at radikal islam og andre totalitarismer ikke som de vestlige samfund har formået at indoptage den (kantiske) idé, at de kritereier man skal fremføre i poplitik, skal være universaliserbare. Det er jo blevet rygmarvsviden i vestlig politik, at man skal fremføre sine fordringer i lyset af universelle principper og konsekvenserne for andre grupper - og ikke som hæmningsløse egoistkrav."

Jeg finder det tankevækkende at det slet ikke er Kant der er ophavsmand til dette universal-argument men derimod apostlen Paulus, dvs teologien!!! Se Alain Badiou herfor i Saint Paul: The Foundation of Universalism. Stanford, SUP, 2003. (Overfor Gud er alle mennekser lige!)

Universalargumentet er således intet problem for teologien, det er tværtom en lakmusprøve på teologiens ordentlighed. - Spørgsmålet om der gives en erhvervsteologi er hermed ikke besvaret. Men én af de mulige indvendinger er nu ryddet af vejen.

Selvledelse på tysk: Selbstfürung

I 2009 udkom en tysk selvledelsesbog med titlen: Die kunst de selbstfürung af Burkhard Bensmann.

Jeg er glad for at det danske ord at lede både betyder 'at føre' og 'at søge'. Der synes at være en helt anden menneskelighed - og ydmyghed - indlejret i det danske ledelsesbegreb end i det tyske fürung. Enhver kan jo løbe fremad og storme derudaf. Kunsten er at vælge de rigtige stier. Derfor skal selvet ikke bare kunne føre sig selv (tysk), men også kunne lade sig føre af sig selv (dansk). Hertil kræves ikke sikkerhed, men nysgerrighed.
- Jeg siger ikke at selvet har alle de rigtige svar og løsninger liggende latent implicit, - så udviklingsoptimistisk er jeg ikke! - Men jeg tror, at hvis vi tør stille de rigtige spørgsmål og tør undre os, så er der også al mulig grund til at tro, at vi får den bedste ledelse.

- Jeg har en fornemmelse af, at vi i den skandinaviske kultur på dette punkt ligger langt foran den kontinentale-tyske, den anglo-saksiske og den østasiatiske ledelseskultur.

Livet selv...

"Det livsfilosofiske projekt handler om at forsone mennesket med sit liv ved at forsone det med livet i sig selv."
Ole Fogh Kirkeby, Martin Heidegger. Omsorgens tænker. i Eksistens og Livsfilosofi. Gyldendahl. 2002. s 211

Forløsende arbejde?

Har her til morgen genlæst nogle livsfilosofiske noter. Den utrættelige Mogens Pahuus har samlet en række indsigter bla. disse fantastiske formuleringer af livsfilosoffen Vilhelm Grønbæk (1873-1948):

Om inspiration:  "Jeg kan ikke bære det i stilhed, det må lettes gennem arbejde"
..."[det er] ikke en kraft der tvinger mig, men en kraft der bøjer mig".

Hvilken fantastisk tanke: at kunne lette sin passion ved at arbejde. Tænk sig, at der er så mange der mener at vi skal forløses fra arbejdet. I virkeligheden er det måske netop i arbejdet at forløsningen kan ske.

Rigtig god arbejdslyst.
Kilde: Pahuus, 1995, Livsfilosofi. Lykke og lidelse i eksistens og litteratur. Philosophia. s.28

Illustreret selvledelse?

Der er ingen der siger at selvledelse ikke er kompliceret. Hmm. Billedet synes at bekræfte min idé om at selvledelse ikke duer som teknologi.

Økonomi og HR - og om at få styr på det...

Det er tilsyneladende et misforhold mellem HR og Økonomi.
Økonomi vil gerne hjælpe (eller belære) HR til at få styr på tingene. Se debat om dette på Lars Kolinds blog: 'Vågn op HR-Chefer'.

Jeg mener dog at der er noget ustyrligt over mennesket, og jeg er bange for at økonomerne ikke rigtig forstår endsige anerkender dette. Mennesket er som ikke en økonomisk teori. Mennesket er ikke som en vindmølle. Det ustrylige er et grundvilkår. Det er ikke et problem, der skal bekæmpes, men tværtimod en enorm ressource, hvis man kan forholde sig til det på en konstruktiv måde. Det er bla. fordi mennesket er ustyrligt, at det er istand til at lede sig selv. Fjerner man ustyrligheden, fjerner man også selvledelseskompetnecen.

Nu ved jeg godt at økomoner ikke nødvendigvis er interesseret i at lytte til en forvildet teolog som mig. Men så er det godt at deres neoliberale ledestjerne nobelprismodtager Paul Krugman har sagt noget tilsvarende. Ganske vist taler han ikke om HR, men han taler om at økonomer har særdelse svært ved at forholde sig til det ustrylige og kaotiske.

Under overskriften How Did Economists Get It So Wrong? skrev Krugman bl.a. "Economists will have to learn to live with messiness" (NY Times column 2 September 2009.) Dette tror jeg faktisk de kan lære af os i HR.

(Ganske vist viste det sig at Krugman ikke rigtig mente hvad han skrev i 2009. Det forstår jeg ikke, for hvis vi alligevel ikke når det komemr til stykket vil lære af finanskrisen, så kommer den vel igen en dag.)

----------------------------------------------
After outlining the causes of economics' failure to foresee the crash, Krugman writes:

"It’s much harder to say where the economics profession goes from here. But what’s almost certain is that economists will have to learn to live with messiness. That is, they will have to acknowledge the importance of irrational and often unpredictable behavior, face up to the often idiosyncratic imperfections of markets and accept that an elegant economic “theory of everything” is a long way off. In practical terms, this will translate into more cautious policy advice — and a reduced willingness to dismantle economic safeguards in the faith that markets will solve all problems."

Towards the end of the piece he writes

"Economics, as a field, got in trouble because economists were seduced by the vision of a perfect, frictionless market system. If the profession is to redeem itself, it will have to reconcile itself to a less alluring vision — that of a market economy that has many virtues but that is also shot through with flaws and frictions. The good news is that we don’t have to start from scratch. Even during the heyday of perfect-market economics, there was a lot of work done on the ways in which the real economy deviated from the theoretical ideal. What’s probably going to happen now — in fact, it’s already happening — is that flaws-and-frictions economics will move from the periphery of economic analysis to its center."

.... and

"So here’s what I think economists have to do. First, they have to face up to the inconvenient reality that financial markets fall far short of perfection, that they are subject to extraordinary delusions and the madness of crowds. Second, they have to admit — and this will be very hard for the people who giggled and whispered over Keynes — that Keynesian economics remains the best framework we have for making sense of recessions and depressions. Third, they’ll have to do their best to incorporate the realities of finance into macroeconomics."

Sakset fra: http://quotesjournal.blogspot.com/2010/01/economists-will-have-to-learn-to-live.html

Fra nydelse til glæde

Der findes en glæde som komme udefra, vi kunne kalde den for æstetisk nydelse, og så findes der en glæde som kommer indefra, en form for eksistenteil lykkefølelse. Den første er betinget, den sidste ubetinget. Til den første knytter der sig en årsags-virknings logik, den sidste derimod er spontan, ubestemmelig og ubemægtelig. Den første er fløgtig, den sidste mere vedvarende.

Erhvervslivets belønnings- og incitamentsystemer er alene hjemmehørende i den første kategori. Det skyldes nok at de, der har udtænkt disse systemer kun kender til homo oekonomicus og mangler en dybere erkendelse af hvad et mennekse egentlig er. Det er selvfølgelig en skam. Det reducerer glæden i arbejdslivet, og det er tilmed en meget dyr strategi for virksomhederne.

- Hvorfor ikke spørge mennesket hvad der egentligt gør det glad? Hvorfor ikke undersøge kilderne til den indre glæde?

Et godt sted at starte kunne være Kirkegaards opbyggelige tale om Markens Liljer og Himlens Fugle. (inspiret af Thomas Miles paper på Søren Kierkegaard konference, Kbh, august,2010)

Hvad er det du elsker, når du elsker dit job?

Min teori er, at det ikke er jobbets omstændigheder; kantineordningen, frugtordningen, lønnen, kontoret, firmabilen, fleksibilitetet ect., men derimod selve kerneydelsen. Man elsker sit job når man fyldes af den tilfredsstillelse der kommer af, at man på en særlig måde er lykkedes med ens kerneydelsen. Man føler at man (igen) er menneske. Man oplever mening. Man gjorde en forskel. Det er nærmest et eksistentielt øjeblik.

Reflektion: kan man så sige at lykken ligger i ydelsen? Kan man 'yde sig' lykkelig?