Forløsende arbejde?

Har her til morgen genlæst nogle livsfilosofiske noter. Den utrættelige Mogens Pahuus har samlet en række indsigter bla. disse fantastiske formuleringer af livsfilosoffen Vilhelm Grønbæk (1873-1948):

Om inspiration:  "Jeg kan ikke bære det i stilhed, det må lettes gennem arbejde"
..."[det er] ikke en kraft der tvinger mig, men en kraft der bøjer mig".

Hvilken fantastisk tanke: at kunne lette sin passion ved at arbejde. Tænk sig, at der er så mange der mener at vi skal forløses fra arbejdet. I virkeligheden er det måske netop i arbejdet at forløsningen kan ske.

Rigtig god arbejdslyst.
Kilde: Pahuus, 1995, Livsfilosofi. Lykke og lidelse i eksistens og litteratur. Philosophia. s.28

Carpe Diem: hvile eller ikke hvile?

I går overhalede jeg en autocamper på motorvejen. På den stod der 'Carpe Diem' som er et latinsk udtyrk for 'grib dagen' eller 'lev i nu'et'. Carpe Diem er åbenbart et populært navn til campingvognen, båden eller sommerhuset, og det kan man jo egentligt godt forstå.

Men - det generer mig nu også lidt, at dette eksistentielle slagord tilsyneladende kun forbindes med nydelse, afslapning og hvile. Jeg mener, at carpe diem i og for sig lige så godt kan forbindes med arbejde, præstation og anstrengelse. (Måske skulle jeg hænge et carpe diem skilt op på kontoret.)

Den dag - der skal gribes, den tid, det nu, det liv, der skal leves, består jo i lige så høj grad af noget 'gøren' som af noget 'væren'. At leve i nu'et er at kunne mestre den rette balance mellem at arbejde og at hvile, og ikke at vælge hvilen frem for arbejdet! Hver dag er på én gang en gave og en opgave, og vi rammer forbi livet, når det ene element får overhånd på bekostning af det andet. Carpe Diem er ligeså meget hårdt arbejde som nydelse og afslapning.

Meningen med arbejdet

"We work to become, not to acquire!" Elbert Hubbard