Viser opslag med etiketten Martin Heidegger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Martin Heidegger. Vis alle opslag

onsdag den 29. september 2010

Intet nyt under solen...

Jeg må sige at jeg er meget skeptisk overfor al tale om transhumanisme, altså forestillingen om at der er noget radikalt nyt ved det at være menneske. Jeg deler ikke den novationsbesættelse som synes at præge megen  samtidsfilosofi især den franske af slagsen:


Dette klip er fra et kursusprogram fra Dispuk om livsfilosofi ved Anders Fogh Jensen. Det er i det hele taget meget spændende og jeg kunne egentlig godt tænke mig at deltage. Jeg mener også at Dispuk og Fogh Jensen har fat i den lange ende, og at det de kan, er netop det vi har brug for i erhvervsliv og organisationer.

Men det er bare ikke nyt. Og selvledelse er som sådan heller ikke noget nyt. Det er når vi gør det til noget nyt at vi skaber problemer for os selv, fordi vi kommer til at indbygge en afstand til det vi allerede er her og nu. Denne novationsbesættelse er særdeles nådesløst. Det er et meget anstrængt grundlag at bygge på. Jeg er meget mere tilhænger af at i vi i stedet prøver at komme i overensstemmelse med os selv.

Jeg er med på at Heidegger har peget på en række problematikker omkring humaisme i det moderne. se tidligere indlæg om dette. Jeg tror bare at trusles om uautenticitet egentlig altid er noget der har truet mennesket. Hver generation og hvert menneske må selv tage denne kamp op. Det er ikke kun noget der angår os i senmoderniteten.

Der er ikke noget nyt under solen konkluderede prædikeren i Det Gamle Testamente. Det er menneskets besættelse af novation, der er problemet, eller rettere denne besættende optagethed af det nye der er problemet. Det er en skrue unden ende.
- Vi skal noget nyt, den er jeg med på. Vi skal noget mere og vi blive aldrig færdige. Men det skal tage udgangspunkt i en affirmation af det allerede eksisterende. Det er midt i det allerede eksisterende at vi finder potentialet til noget nyt - og ikke i fraværet af det.

Du skal have dig selv med, i det nye du skal være.

fredag den 17. september 2010

Hvad er det der leder os, når vi leder os selv?

Dette indlæg handler om selvledelsens normativitet. Hvad er det man forsøger at leve op til når man vil lede sig selv? Baseret på mine eksistensfilosofiske og eksistensteologiske læsninger er jeg nået frem til at det hverken kan være orden eller frihed. Selvledelse slår fejl hvis det primært handler om at selvet skal underornde sig. Og selvledelse slår fejl hvis det primært forstås som selvets frigørelse fra ydre bindinger.

Corporats kapitallogikker kan lede, men de kan ikke lede selvet i os. Omvendt kan selvet ikke af egen kraft løfte sig selv. Det må ledes og denne ledelse kommer altid udefra.

Selvledelse kan ikke bare overtage erhvervsledelsens normativitet. Men selvledelse kan heller ikke i egen kraft producere den nødvendige normativitet. Der er altså brug for et tredje element. En normativ ledelse der transenderer corporates kapitallogikker og selvets centrering om sig selv.

Jeg tænker at Ole Fogh Kirkebys begreb 'pro-trep-tik' er noget der kan facilitere en bevægelse mod 'det trejde' mod normativiteten. Protreptik betyder 'at vende sig mod det væsentlige'. Det er det samme ord der bruge i den kristne omvendelsesterminologi. Tanken er at vende sig mod noget væsentligere. Ole vil sige: at vende sig mod sig selv. Teologien tænker mere at vende sig bort fra sig selv, for derigennem at opnå ikke bare et mere autentisk selvforhold men også et sandere livsforhold.

Men der er altså noget der er mere væsentligt end noget andet. Hvis du i din livserfaring genkender at der er noget som er værd at efterstræbe og som er mere væsentlig end noget andet, så er betingelsen tilstede for en protreptisk proces.

---

Jeg mener at eksistensteologien har meget lettere ved at tale om en sådan normativitet end eksistensfilosofien. Det 20.årh. nok største eksistensfilosofi Martin Heidegger stiller mennesket - såvidt jeg forstår - uden en sådan normativitet. Uden ledelse. Det er normativieterne og ledelserne der har perverteret mennesket. Ledelse dehumanisere. Jeg mener dog ikke at man kan stille mennesket uden ledelse. Måske er det fordi Heidegger ikke ville underlægge sig en etik, at han stod uden modstandskraft overfor nazismen og lod sig optage i den. Væren alene kan ikke gøre det for os, der skal ledelse til.

tirsdag den 7. september 2010

Livet selv...

"Det livsfilosofiske projekt handler om at forsone mennesket med sit liv ved at forsone det med livet i sig selv."
Ole Fogh Kirkeby, Martin Heidegger. Omsorgens tænker. i Eksistens og Livsfilosofi. Gyldendahl. 2002. s 211

torsdag den 8. juli 2010

Er det slut for humanismen?

Humanisme var engang et plusord, men er i dag blevet ødelagt, forrådt af netop den modernitet, der ville dyrke den!

Jeg prøver her i eftermiddagsvarmen at forstå Martin Heideggers kritik af humanismen. Humanismen synes forrådt og vi skal derfor gå en anden vej. Den er forrådt af Immanuel Kants etiske maksime, der sætter mennesket som det ultimative mål, forrådt af den moderne teknologi, der islavesætter i stedet for at frigøre, forrådt af psykologiens selvberoende subjektivitet, der i virkeligheden fremmedgør, forrådt af videnskabens evidenskrav, der reducerer mennesket til et funktionsvæsen, forrådt af dannelsestænkningens uundgåelige misdannelse, forrådt af kapitallogikken, der har efterspændt et R (resource) og et M (management) bagved H'et (human) i en sådan grad at H'et nærmest er frarøvet sin egen eksistens...

H'et er ødelagt. Står ikke til at rede. (er der nogen der tænker: transhumanisme?) Heideggers modsvar er 'nærhed til væren'. Det er som sådan ikke mennesket, det handler om, men dets væren.

På mit bord lige nu (lidt tilfældigt, men alligevel med en tilsyneladende rød tråd i og til dette emne):
Hmm - føler mig en lille smule blæst!

lørdag den 3. juli 2010

Selvet - erhvervslivets oversete interessent

Faldt over en lille tekst, der efterlyser selvet i virksomhedernes stakeholder analyse.

En spændende tanke. - Hun argumentere bla. ud fra Heideggers eksistensfilosofi. Synes dog ikke hun argumenterer overbevisende, men hendes pointe er meget tiltalende.

Medarbejderen skal ind i interessentanalysen med en meget stærkere profil. Der er virkeligt noget på spil for den virksomhed, der ikke formår at tilrettelægge jobbet efter medarbejderens begejstringer og passioner. Dette er ikke trivselsmosteri - men ren og skær bundlinje!

Sakset fra AOM: Management, Sprituality & Religion Nyhedsbrev juli 2010, side 9-10:


Locating the Self in Stakeholder Theorizing


In much organizational stakeholder theorizing the "self” is absent.
When the self does appear it is often submerged in concern about the damage caused by unfettered “selfinterest” that generates an egotistical, instrumentalist view of relationships. The negative connotations associated with the solely self-interested individual are blamed for much of the unsustainable mess that business finds itself in, epitomized by examples of the greed that motivated individuals working for corporations such as Enron and Worldcom. Such a self appears habituated to relating in predominantly utility terms whereupon relationships are useful only inasmuch as the self makes some form of gain.
... ... ...
Educators and managers can be informed by Heideggerian and Māori understandings of the self that advance an intrinsic stakeholder model of business wherein organizational selves are kaitiaki, caretakerguardians, who recognize how the wellbeing of the organization is intimately linked to the wellbeing of stakeholders.


Chellie Spiller, AUT University, Auckland.