Socail kapital er altid grænseoverskridende

Social kapital handler om at søge ud over sit eget.

Læste en klog bemærkning i Berlingske Nyhedsmagasin af arbejdsmiljøkonsulent Jan Lorentzen fra DI: "Forestiller man sig en stærk social kapital i de enkelte afdelinger, men en svag social kapital afdelingerne imellem, har man en organisation med subkulturer, der ikke samarbejder godt."

kilde: 'Social kapital kræver hård ledelse' Berlingske Nyhedsmagasin  nr. 23. 20-26.august 2010 s.45

Bonusrefleksion: Kan man sige at hvor det for Søren Kierkegaard handler om human kaptial, så handler det for K.E.Løgstrup om socail kapital?

Ledelsen kan ikke selv!

Ledelsesopgaven er i dag så kompleks, at ledelsen ikke selv magter den. Derfor inviterer ledelsen nu medarbejderen (foruden mange andre interresenter) ind i ledelsesprocessen. Dette kvalificere ledelsen, men øger samtidig kompeksiteten yderligere. Vi taler om selvledelse - ikke fordi vi kan selv - men paradoksalt nok fordi vi ikke kan selv!

Ledelsen kan ikke selv. - Dette gælder ikke kun ledelsen som gruppe men også ledelse som fag. Jeg har netop genlæst en artikle i Ledelse i Dag fra 2006 af cand.theol. og HR-chef i Morsø Bank Keld Hvolbøl om at ledelsen (faget) ikke kan stå på 'egne' ben, men må trække meget mere på fx de humanistiske videnskaber for at lykkedes. Hvolbøl skriver bl.a.:

"Den lydige teknokrat forskanser sig i tidens politiske korrekthed og bilder sig ind, at ledelse handler om medgørligt at begejstres over de sidste nye værktøjer og med efterrettelig ildhu pleje konsensusidyllen. Alligevel banker virkeligheden på døren."

"Spørgsmålet er derfor, om det er tid til, at ledelse som faglig disciplin flytter sig fra det samfundsvidenskabelige område til det humanistiske område? - Altså væk fra et område præget af modeller og værktøjer der gælder under særlige forudsætninger og i bestemte situationer, til et område der arbejder med menneskers tolkninger af verde, helheder og sammenhænge. For hvis ledere skal kunne agere som autoriteter, der ikke behøver læne sig op af autoritære systemer, må de først og fremmest være dannede i den humanistiske tradition."

Mensch.dk - Hvis jeg skulle vælge et reklamebereau...

"I skal ikke være bange, for frygt slår tanken fra"

Under overskriften 'Reklame uden stress' bragte Kristeligt Dagblag i går et spændende interview med Mensch direktør Frederik Preisler om arbejdsliv, stress og menneskesyn. Mensche er bl.a. kendt for deres helsidsannoncer med kontroversielle overskrifter, hvor de fremfører forskellige holdninger og budskaber.

Pluk fra artiklen:
Om performance: "Hvis man pisker hestene for hårdt, løber de ikke lige så længe og smukt."
"Vi tror ikke man kan være dygtig, hvis man er panisk."

Om arbejdsdagen: "Det minder lidt om en børnehave, hvor man møder om morgenen, hænger sit tøj på en knage og leger med tudser til klokken 12, hvor der er mad. Derefter leger man videre til klokken 17, og så er det hjem."

Samfundsanalyse: "Vi har aldrig være så materielt velstående og åndeligt forarmede som nu. Vi er så korrumperede, at ingen har lært noget af finanskrisen."

Om religion: "Nogle vil mene at vi mangler en eller anden form for religiøst rygstød. .... Vi lever i en tid, hvor religion for mange har spillet fallit,  men vi har ikke noget at sætte i stedet."

Det afgørende spørgsmål: "Min far var filosof og brugte et helt liv på at formulere det afgørende spæørgsmål: hvad sætter vi i stedet for de eksisterende magtkoncentrationer, som er effektive, men også ødelæggende? Han nåede ikke frem til et svar, og jeg ved det heller ikke."

Om work-life balance: "De mange år i branchen har ikke være ødelæggende for mig. Jeg har trods alt altid haft en distance til det, jeg laver. Men jeg har set masser af mennesker omkring mig gå ned, fordi de har dyrket 'mit job er mit liv'-kulturen."

En mand og et firma med indsigt!!!

Angående det sidste citat om distance til arbejdet; jeg forstår ham godt. Mener dog stadig at det er muligt at etablere en eksistentialitet omkring sit arbjede, der gør at det ikke bliver nødvendigt at installere denne distance. Jeg tror at behovet for distance (eksistentiel beskyttelse) hænger sammen med den manglende besvarelse af det afgørende spørgsmål. - Det er ihvert fald afgørende, at hvis man skal give sig til sit job, skal det være værd at give sig til.

Den selvledende er ikke nogen helt!

Jeg tror det er afgørende, hvis vi skal lykkedes med selvledelse, at vi ikke gør det til en heltefortælling. At lede sig selv er ikke heroisk, men noget ganske alment menneskeligt. - Jeg siger ikke det er let. Det er faktisk vanskeligt at være selvledende, for du skal kunne overskride dig selv. Men jeg siger, at det er en evne der er tilgængelig for os alle - hver på sin måde. Det er ikke et elitært projekt at være selvledende, men et eksistentielt projekt.
Sagt kort skal normen for din selvledelse ikke være den dygtigste i klassen eller i afdelingen. Normen er, at du skal blive til alt det som du kan blive til. Du skal være dig - til stadig en bedre udgave af dig selv måske - men aldrig nogen anden end dig. (Jeg vil gerne diskutere tidens udviklingsoptimistiske menneskesyn en anden gang. Jeg er ikke sikker på at det holder til en eksistentiel-filosofisk analyse. Dog må udvikling heller ikke skrives ud af det menneskelige projekt - vi skal jo ikke afvikles, som nogle præster faktisk har forslået.)

Om fremtidens elitemedarbejder skrev Kira B. Johnson meget rigtigt i et debatindlæg for snart noget tid siden:
"Fremtidens elitemedarbejder er hverken 1980’ernes Armani-klædte yuppie, 1990’ernes IT-nørd eller årtusindskiftets overengagerede projektmedarbejder. Fremtidens elitemedarbejder er derimod en person, der kan påtage sig det fulde ansvar for sig selv og sit eget arbejdsliv. Han eller hun kender sig selv og evner at sige fra over for opgaver, som han eller hun ikke kan eller vil håndtere. Fremtidens elitemedarbejder kender sin egen stresstærskel og er ikke bange for at tale om egne stress-signaler. Det er en person, der er i stand til selv at skabe sin egen work life-balance, tør markere sine egne grænser og først og fremmest er tro mod sig selv."
Kira B. Johnson, Børsen, 25.juli 2008

Jeg er meget enig i at det humanistiske så at sige er ved at sætte sig kraftigere igennem. Det handler ikke længere så meget om det der kommer ud af dit arbejde (det ekstensive), men om det du lægger ind i dit arbejde (det intensive). Denne form for humane kapital bliver ofte mistolket som uambitiøs. I virkeligheden er det lige omvendt! - Det jeg er uenig med Kira i er om denne humane kapital er elitært eller eksistentielt. Det er fantastisk hvis eliten nu begynder at indse at der noget fantastisk ved blot det at være menneske, at der ligger et potentiale heri og at det er være at passe på. Det er fantastisk hvis eliten har fået et reality check af dens værdigrundlag, hvis den har indset at alt den jagen, i virkeligheden måske bare er jagen efter vind.

Min pointe er, at man ikke behøver at være elitær for at være menneskelig! Når det er sagt - behøver man jo heller ikke at være uambitiøs med det projekt der hedder at vælge, blive og lede sig selv!

Der er penge i Corporate Humaiora

Spændnede blog-indlæg af professor Anders Drejer om humaiora i corporate. Motiverende læsning for alle corporate humanister.

Corporate er simpelthen ved at forstå hvad et menneske er, og det lover godt for fremtidens arbejde. Og det lover selvfølelig godt for humanisterne.

Psykologerne har forlængst fundet ud af, at der er noget der hedder organisationspsykologi. Filosofferner er kun lige begydt udi organisationsfilosofi. Organisations-teologien er dog stadig noget, der lader vente på sig!

Motiverende læsning.... omend jeg som teolog - og derfor ikke rigtig humanist - stadig kan have svært ved præcist at formulere min humanistiske kompetence endsige bringe den i anvendelse. - Men jeg er ret fortrøstningsfuld med at det nok skal lykkedes en dag.

Læs mere i 'Humaniora - Erhvervslivets nye grundstof' Academica 2009. En spændende bog med en ny og innovativ idé. Jeg fik lov at bidrage sammen med min fremsynede HR-chef.