Og hvordan kan det være, at vi har fundet det nødvendigt at internalisere alt det eksterne, fx når vi er så optaget af at måle, evaluere og styre selvet og de indre anliggender som var det kompetencer og tillærte færdigheder. Coach dig selv, lyder tidens mantra. Evaluere dit selv.
Det er som om vi foretrækker at gå rundt med det indre på ydresiden, og det ydre på indersiden. Men det er jo helt forrykt. Nogen må jo gøre noget!
Det er somom vi prøver at begribe hjertet med hovedet, og hovedet med hjertet.
Så lad mig spørge, hvorfor overhovedet dette binære modsætningspar; indre/ydre? Det ydre trækker spor gennem det indre - og omvendt - om vi vil det eller ej. Vi har vel ikke et indre univers, som lukker sig om sig selv i sin egen ophøjethed og upåvirkelighed og et ydre, som er ren overflade og materialitet og i princippet underordnet det indre? Jeg tror på, at det ydre til hver en tid anfægtes i sin yderlighed af indreting og at det indre uafladeligt må lade sig gennemtrawle af det ydres indtog. Tænk på en tøjbamse, du har vasket og hænger op på tørresnoren - på vrangen. Er vrang så ikke blevet ret? I al fald en stund. Er modsætningen indre/ydre så ikke en illusion?
SvarSletMange hilsner
Maya
God pointe Maya. Tak for det. Følger dog trang til at fastholde det grundlæggende modsætningsforhold alligevel.
SvarSletJeg tror at jeg efterhånden har fundet ud af, at jeg bekender mig til en enten-og grundforståelse. Nogle forhold er enten-eller og andre ting er både-og. Der er både et plussums og et nulsumsspil igang samtidig.
Jeg er glad for, at du skriver, at der er et nulsumspil og et plussumsspil igang SAMTIDIG.
SvarSletDen dominerende binaritetstænkning er måske en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig forudsætning, for at erkende noget om verden. Hvis modsætningstænkningen står alene, er problemet binaritetens iboende vilkår af tvang. Objektet for erkendelse reduceres og underkastes en ubøjelig matrice - for at man kan identificere og beskrive den. Hvilket vi naturligvis må.
Det, vi bare skal forholde os kritiske til, er modsætningsparrenes hierarkiske organisering. De er ikke sideordnede, men bærer forskellige værdimæssige prædikater. Det er ikke lige godt med det indre og det ydre, ligesom det ikke er lige godt med sjæl og materie.
Men din kritik af de konkrete forhold i virksomhederne er naturligvis så skarp, som det bliver. Det er klart, at vi vil vide, i hvor god form, vores største investering, menneskene, egentlig er. Hvordan skal vi ellers bedømme virksomhedens fremtidige indtjeningsmuligheder? Det er jo ikke længere primært et materielt produktionsapparat, vi har med at gøre, men et produktionsapparat af materie og ånd. Og netop derfor skal der andre metoder til at sikre produktionen.
Vi applicerer udløbere af såkaldt eksakte videnskaber på noget, der langtfra er eksakt, ligesom vi forsøger at transformere åndelige aspekter til udvendige ting, såsom Branding. Det spændende er imidlertid, at skellet mellem ydre og indre for alvor anfægtes i denne øvelse, hvilket for så vidt gør mig enig med dig. Jeg er bare ikke enig i, at det nødvendigvis er skidt.
De bedste hilsner
Maya