Et virksomt menneske på dydens overdrev

Når man er på jagt efter selvledelse er man på konstant udkig efter eksempler på det normative selvforhold. Forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen er for mig en person med et eksplicit normativt selvforhold. En anden er Benjamin Franklin - en af USA's founding fathers.

Jeg må sige at jeg er skeptisk overfor det jeg opfatter som en ekstrem selvdisciplinering. Når jeg insistere på en eksistentiel selvledelse, er det fordi jeg netop vil undgå at bestemme selvledelse som selvdisciplinering. Selvdisciplinering er selvfølgelig en vigtig del af selvledelsen, men det må ikke blive den centrale idé, det må ikke stå alene.

Målet med livet er ikke at blive et dydsmønster. Dyderne og selvkontrollen skal ledsages af en vis mængde spontanitet, vilkårlighed, kreativitet og måske endda vildskab. Man kan med rette spørge om det virkeligt er det fuldt ud tæmmede menneske som er mest værdiskabende for corporate.

I anledning af genoversættelsen af Franklins Selvbiografi skriver Kristeligt Dagblad følgende:

Fliden var som nævnt et væsentligt redskab for at opnå succes for Franklin, men han ville mere. Han ville opnå "moralsk perfektion". Som blot 20-årig lavede han en liste over 13 dyder, som han skulle leve op til:

"Mådehold, tavshed, orden, beslutsomhed, sparsommelighed, flid, ærlighed, retfærdighed, sagtmodighed, renlighed, sindsro, kyskhed og ydmyghed." Han lavede et skema, og fire gange om året skulle han i løbet af 13 uger gennemgå alle dyderne.

Jeg synes overdrevet taler for sig selv. I øvrigt har jeg meget respekt for denne entreprenante filosof, politiker og diplomat.

Benjamin Franklin: Selvbiografi. Oversat af Andreas J. Pedersen. Forord af Torsten Jansen. Forlag: Rosenkilde.