tirsdag den 6. juli 2010

Fremtiden findes ikke!

Hvis du tror at der findes en fremtid tager du meget fejl. Fremtiden findes ikke!

Derimod findes der mange fremtider. Om fremtid må vi altid tale i flertal og aldrig i ental! - Jeg ved godt det er svært for os. Vi vil så gerne have magt og kontrol over tiden foran os, og derfor vil vi meget hellere tale om fremtiden fremfor fremtider. - Men det er en forførelse. Du narrer dig selv og dem du taler med når du taler om fremtiden - så hold op med det. Og begynd i stedet at tale om fremtider. Forhold dig mere åbent til det kommende. Giv slip og lad dig kunne blive overrasket.

Hvis din selvledelse skal fører noget andet om mere med sig, end en reproduktion - ren gentagelse - af det du allerede kan, har og vil, så skal du forholde dig mere aktivt til mulighedsrummet. Du skal tro, at der kan komme noget til dig, som kan overraske dig (både positivt og negativt). For at kunne få den positive overraskelse må du kunne leve med risikoen for den negative overraskelse. Alt andet er reduktionisme, eskapimse!

Dette betyder ikke - at vi ikke må tænke og lægge planer for tiden foran. Vi skal netop forvente os noget af tiden foran - og derfor skal vi beskæftige os med den. Men vi må ikke lave den fejlantagelse at tro at der for fremtiden gælder det samme tidsbegreb som fortid og nutid.

Måske skulle vi gennemtænkte den måde hvorpå vi tænker strategier, handlingsplaner og bonusmål i corporate; "Hurra - jeg fik bonus fordi det lykkedes for mig at indhente en helt bestemt fremtid som jeg kunne forudsige og planlægge." - Er dette ikke blot reproduktion? Er er ikke egentligt uambitiøst? Tænk hvis man kunne få bonus for at virkeliggøre en fremtid man slet ikke anede kunne eksisterer. Det ville være innovativt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar