I min optik er det dog ikke i sig selv et problem, at engagement koster noget af os. Problemet indtræffer når vi engagerer os i noget, der ikke er værd at engagere os i. Det, der ikke er værd at engagere sig i, skal man højst kun deltage i. Og det er altid ens egen afgørelse - hvornår noget er værd at engagere sig i.
Hvis man skal engagere sig i arbejdslivet, skal arbejdslivet følge engagementbegrebets love!
Jeg tror at mennesket jævnligt har brug for forløsning. Vi har brug for, at denne erfaring af forløsning melder sig i hverdagen, i det almindelige liv, i ens virkefelt, i arbejdslivet. Denne forløsning kommer ikke uden engagement. Derfor - for sin egen menneskelige og eksistentielle skyld - skal man engagere sig. - En anden af engagementbegrebets love er, at man ikke kan engagere sig i det, der kun har værdi for én selv. Der skal ligge en værdiskabelse (for andre) i engagementet, hvis det skal virke forløsende.
Konklusion: Det er både muligt og legitimt at tale om engagement i arbejdslivet. Det skal bare installeres med det rigtige fortegn, nemlig som en menneskeligt fænomen og ikke et strategisk HRM fænomen.
(Se flere striber på http://www.implementingscrum.com/)
Interessant! Engagementbegrebets love? Hvilke love er der ellers og hvor har du dem fra?
SvarSletHej Louise. Tak for kommentaren - og undskyld mit sene svar.
SvarSletJa, jeg har det ikke rigtigt nogen steder fra, ud over min generelle opfattelse af, at der naturligvis må gælde en vis lovmæssighed omkring vore ord og begrebet. Selvom vi lever under det socialkonstruktivistiske paradigme, kan tingene jo ikke bare betyde hvadsomhelst.
Jeg kan ikke lige komme i tanke om andre love, men lur mig om ikke man kan uddrage flere principper (love) ved at studere fænomenet i litteraturen, filosofien, kunsten ect.