mandag den 24. januar 2011

Flot eksponering i Børsen

Børsen executive bragte i fredags et fyldigt interview om mit forskningsprojekt og om den erhvervsteologiske 'kompetence'. Jeg er super glad for denne flotte eksponering, selvom jeg dog synes overskrifterne er lidt for 'blachmanske' i forhold til mit ellers venlige gemyt :)

Der er dog noget alvorligt på spil når vi taler selvledelse. Det er et alvor som jeg ikke mener HRM-teorien i almindelighed har forståelse for; nemlig at det at være sig selv, ikke er noget, der bare kommer af sig selv. Det skal dannes! Men dermed er der også stor risiko for at det bliver misdannet!

Jeg vil dog også her gerne nævne, at jeg er mindst lige så kritisk overfor den videnskabelige tradition (kritisk teori) der ganske vist ligesom jeg påpeger den misdannelse af selvet, der pågår i arbejdslivet, men - hvor de synes at konkludere at selvet - fordi det kan misdannes - derfor slet ikke skal dannes, mener jeg - at ikke-dannelse i sig selv er en misdannelsesform. Eneste løsning er selvets dannelse.

Tak til journalist Susanne Tholstrup for at trække en alvor frem i projektet, som jeg måske ikke helt selv kunne se.

Forside: HR-chefer udpiner de ansattes sjæl
Midtersider: Virksomheder driver rovdrift på vidensmedarbejdere & DONG vil øge sjælens bundlinje & Erhvervsteologer danner netværk

3 kommentarer:

  1. Kære Tommy,
    Hvor er det flot med omtalen i Børsen - og velkommen som 'krads provokator' ;-))))
    Ja du er et dejligt venligt gemyt - men alvoren er vigtig - og man kan vel godt være både venlig og sige det der skal siges....det synes jeg du lykkes ret godt med :-)
    KH Mettelene

    SvarSlet
  2. Wow - super flot!

    Er vild med din beskrivelse af selvet som det, der er tilbage, når alle kompetencer og alt det, der kan skrives i et cv er fjernet.

    Men tænker over, om man virkelig kan "skrælle det religiøse væk fra teologien" og dermed få en "videnskab, der har meget at byde på i erhvervslivet"?

    Venlige hilsner

    Pia

    SvarSlet
  3. Tak for ordene Pia og Mettelene. (undskyld min sene respons - havde ikke lige set jeres kommentarer..)

    Pia - det der med selvet som rest, det kan ejg ikke tage æren for. Jg har jeg fra Lilian Munk Rösing i Information (hvor hun skriver om Eric Santners bog 'The Psychotheology of Everyday Life':
    "Selvet er i Santners definition det, som er fremmed for os selv: det, der bliver tilbage, når vi har opregnet vores egenskaber, interesser, holdninger, livshistorie osv. Det, som ikke giver nogen mening, men som alligevel har gyldighed. Det som unddrager sig den sociale identitet, det, som (med Santners eget eksempel) ikke kan skrives i en kontaktannonce."
    kilde: http://www.information.dk/84049
    Angående din anden pointe: Du har ret at teologi jo pr. def. nødvendigvis må være noget andet end filosofi,antropologi... Teologiens styrke er netop at det ikke er en videnskab. Den bidrager med en tydning af tilværelse som på en måde findes dybt nede i den menneskelige grunderfaring. Det er noget vi ikke kommer til med et periskob (videnskab) men med en pen (poesi og religion)...
    Man kan dog alligevel godt tale om at skelne mellem religion og 'sand' kristendom. Den har P.G.Lindhart skrevet en meget kort artikel om, som bestemt kan anbefales. Den hedder 'Religion og Evangelium'. :)

    Også 1000 tak til dig Mettelene for ordene. Jeg leder jo efter mig selv, og i den proces er det faktisk skønt at være løbet ind i sådanne nogle som jer. :)

    SvarSlet