Den selvledende er ikke nogen helt!

Jeg tror det er afgørende, hvis vi skal lykkedes med selvledelse, at vi ikke gør det til en heltefortælling. At lede sig selv er ikke heroisk, men noget ganske alment menneskeligt. - Jeg siger ikke det er let. Det er faktisk vanskeligt at være selvledende, for du skal kunne overskride dig selv. Men jeg siger, at det er en evne der er tilgængelig for os alle - hver på sin måde. Det er ikke et elitært projekt at være selvledende, men et eksistentielt projekt.
Sagt kort skal normen for din selvledelse ikke være den dygtigste i klassen eller i afdelingen. Normen er, at du skal blive til alt det som du kan blive til. Du skal være dig - til stadig en bedre udgave af dig selv måske - men aldrig nogen anden end dig. (Jeg vil gerne diskutere tidens udviklingsoptimistiske menneskesyn en anden gang. Jeg er ikke sikker på at det holder til en eksistentiel-filosofisk analyse. Dog må udvikling heller ikke skrives ud af det menneskelige projekt - vi skal jo ikke afvikles, som nogle præster faktisk har forslået.)

Om fremtidens elitemedarbejder skrev Kira B. Johnson meget rigtigt i et debatindlæg for snart noget tid siden:
"Fremtidens elitemedarbejder er hverken 1980’ernes Armani-klædte yuppie, 1990’ernes IT-nørd eller årtusindskiftets overengagerede projektmedarbejder. Fremtidens elitemedarbejder er derimod en person, der kan påtage sig det fulde ansvar for sig selv og sit eget arbejdsliv. Han eller hun kender sig selv og evner at sige fra over for opgaver, som han eller hun ikke kan eller vil håndtere. Fremtidens elitemedarbejder kender sin egen stresstærskel og er ikke bange for at tale om egne stress-signaler. Det er en person, der er i stand til selv at skabe sin egen work life-balance, tør markere sine egne grænser og først og fremmest er tro mod sig selv."
Kira B. Johnson, Børsen, 25.juli 2008

Jeg er meget enig i at det humanistiske så at sige er ved at sætte sig kraftigere igennem. Det handler ikke længere så meget om det der kommer ud af dit arbejde (det ekstensive), men om det du lægger ind i dit arbejde (det intensive). Denne form for humane kapital bliver ofte mistolket som uambitiøs. I virkeligheden er det lige omvendt! - Det jeg er uenig med Kira i er om denne humane kapital er elitært eller eksistentielt. Det er fantastisk hvis eliten nu begynder at indse at der noget fantastisk ved blot det at være menneske, at der ligger et potentiale heri og at det er være at passe på. Det er fantastisk hvis eliten har fået et reality check af dens værdigrundlag, hvis den har indset at alt den jagen, i virkeligheden måske bare er jagen efter vind.

Min pointe er, at man ikke behøver at være elitær for at være menneskelig! Når det er sagt - behøver man jo heller ikke at være uambitiøs med det projekt der hedder at vælge, blive og lede sig selv!