torsdag den 2. september 2010

Fra nydelse til glæde

Der findes en glæde som komme udefra, vi kunne kalde den for æstetisk nydelse, og så findes der en glæde som kommer indefra, en form for eksistenteil lykkefølelse. Den første er betinget, den sidste ubetinget. Til den første knytter der sig en årsags-virknings logik, den sidste derimod er spontan, ubestemmelig og ubemægtelig. Den første er fløgtig, den sidste mere vedvarende.

Erhvervslivets belønnings- og incitamentsystemer er alene hjemmehørende i den første kategori. Det skyldes nok at de, der har udtænkt disse systemer kun kender til homo oekonomicus og mangler en dybere erkendelse af hvad et mennekse egentlig er. Det er selvfølgelig en skam. Det reducerer glæden i arbejdslivet, og det er tilmed en meget dyr strategi for virksomhederne.

- Hvorfor ikke spørge mennesket hvad der egentligt gør det glad? Hvorfor ikke undersøge kilderne til den indre glæde?

Et godt sted at starte kunne være Kirkegaards opbyggelige tale om Markens Liljer og Himlens Fugle. (inspiret af Thomas Miles paper på Søren Kierkegaard konference, Kbh, august,2010)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar