onsdag den 29. september 2010

Thyra Frank

Hvor er det fantastisk at en lederskikkelse som Thyra Frank kan være med i toppen af Danmarks absolutte bedste foredragsholdere om ledelse (link1, link2). Det er fantastisk fordi hun synes at være gjort af et helt andet stof og rundet af nogle helt andre værdier end den der handelsskoleuddannet ledelsesideologi. De andre taler ganske vist også i dag om omsorg, autenticitet og socialt ansvar - og det gør de udemærket - der er bare noget andet og meget mere autentisk over Thyra Frank.

Hun er en slags anti-heltinde. Tænk over om du ville ansætte en Thyra Frank i din organisation! Hmm?! Jeg er faktisk bekymret for om vi i moderne organisationer er i stand til at rumme den menneskelighed som Thyra repræsentere. Thyra synes at være på kollisionskurs med corporate governance.
Fru Frank er for mig et selvledelsesideal fordi hun insisterer på at være menneske først. Hun er i kontakt med sin livsfilosofi og tænker den ind og igennem sin ledelsesfilosofi. Et af hendes styrker er at hun synes at kunne hvile i en tro på et overskud som netop ikke er frembragt af hende selv, men som kommer af sig selv, af livet selv. Det minder lidt om det man på handelsskolen kalder for synergi - det er dog en slags synergi med livet! Stærke sager! Hun siger:

"Jeg synes, at livet er en gave. Jeg kan mærke helt dybt inde i mig, at jeg har en meget stor glæde ved livet."

"Hvis folk tvivler på det hele i livet, så kan man i hvert fald finde en mening ved at være generøs med kærlighed til andre mennesker."

Læs portrættet af Thyra Frank her - fra http://www.k.dk/ d. 28.spet 2010 s.8. Bog på vej fra Gyldendals Forlag 8.nov.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar