Der er meget på spil

"Den største trussel mod menneskeheden er måske ikke atomvåbnene, den økologiske krise eller udsultningen af den tredje verden, men kvælningen af vilje, lyst, mod og handleevne, som den ofte sker gennem 'opdragelse' i uddannelsesinstitutionerne, gennem lønarbejdet og i organisationerne".
Seminarlektor Erik Sigsgaard i Hans Fink, Modet i midten, Philosophia - årg 24. 1995, 3-4 Dyder og Laster, s.7.

Spørgsmålet er om selvledelse er bøddel eller offer her? Betegner selvledelse mest af alt selvets disciplinering, selvets kapitulation til organisationerne invaderende logikker? Selvets kvælning! Eller - er det i virkeligheden det modsatte der sker, når vi selvleder - nemlig at en uregerlig og autonom kraft i mennekset sætter sig igennem overfor de strukturelle og organisatioriske regimer. Sidstnævnte er således en løsning på Sigsgaards problem.

Betyde selvledelse: ledelse over selvet, eller selvet over ledelse? Udtrykker selvledelse mest af alt en opdragelse eller en spontanitet? Eller - er det muligt at bestemme selvledelse som balancepunktet mellem netop disse to?