En af mine ynglingsfortællinger er om patriarken Jakob's kamp mod englen. "Jeg slipper dig ikke før du velsigner mig" insisterede Jakob (1 Mos 31,27). Fortællingen har inspireret mange kunstnere, særligt er jeg glad for denne illustration af Gustave Doré.
Der er for mig at se en sammenhæng mellem modstand og velsignelse. Og jeg tror - at hvis vi skal lykkedes med selvledelse, må denne sammenhæng komme til udtryk i selvforholdet. Det er ikke nok at internalisere velsignelsen (lykke), vi må også internalisere modstanden (ledelse).
At lede sig selv, er at kæmpe mod sig selv.
Jakob kom ud af kampen med to ting. En kronisk hofteskade og en guddommelig velsignelse. Han fik begge dele fordi han blev i kampen. Jeg tror ikke det er muligt at få 'velsignelsen' uden også at få en skade. Problemet med det senmoderne menneske er, at vi ikke tåler skaden. Vi flygter fra den, og dermed går vi glip af 'velsignelsen'.
Den kritiske teori vil gerne beskytte mennesket mod skaden (fra corporate), men så stiller den også mennesket udenfor en mulig 'velsignelse'. - Jeg kan derfor ikke bruge denne teori i min bestemmelse af eksistentiel selvledelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar